I dagens samfund er tolerancen minimal over for myndigheder eller andres indgriben for at hindre den gennem årtier tilkæmpede ytringsfrihed. Men er ytringsfriheden reel eller er den blot underkastet en usynlig magtudøvelse?
Jeppe Villadsen: ”Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone”; Museum Tusculanums Forlag, København 2008.
189 s., hft., omfattende kildefortegnelse.
Kr. 168, inkl. moms
ISBN 978-87-635-0579-6.
”Ideer er betydelig mere ødelæggende end kanoner. Hvorfor skulle det tillades hvem som helst at købe en trykpresse og udbrede skadelige meninger beregnet på at sætte regeringen i forlegenhed”
Vladimir Iljit Lenin (1870-1924)
Siden censuren i Danmark blev afskaffet med Grundloven af 1849 har der næppe været en periode, hvor ytringsfriheden er blevet diskuteret så lidenskabeligt som i de seneste par år – med velkendte begivenheder som udgangspunktet. Nu er der kommet en bog, der grundigt, tværfagligt: juridisk, sociologisk, filosofisk og journalistisk, og med stor indsigt undersøger sammenhængen mellem ytringsfrihedens grænser og forandringerne i samfundets værdigrundlag.
For nylig blev vist, at Christopher Arzrouni i en anmeldelse i Weekendavisen havde plagieret store dele af en engelsksproget anmeldelse. Denne anmelder ønsker ikke at blive kendt skyldig i en ”Arzrouni” og vil derfor tillade sig at citere fra en anden anmelder af ”Det støjende samfund”: "Bogens styrker er dens bredde - og henover de knap 200 sider bliver flere fagområder knyttet sammen (jura, politik, journalistik mv.), der bliver trukket spor mellem fortid og nutid, og så bliver der hevet citater ind fra bøger, film og andre fiktive universer for at give pointerne perspektiv." - Peter Bro, Tidsskriftet Politik, Issue 4: Volume 10: 2007
Forfatteren af ”Det støjende samfund”, cand.scient.soc. og journalist Jeppe Villadsen er redaktør af magasinet KBH og skriver freelance for en lang række medier.
Formålet med bogen er at undersøge den status, som ytringsfriheden, næsten uimodsigelig, har opnået. Den ser nærmere på forandringerne i ytringsfrihedens grænser ved at betragte dét, der udstikker dem: censuren og andre indgreb. Forfatteren siger: Det handler ikke så meget om hvem der har fået lov til at tale, som om hvad og hvordan, det har været tilladt at tale.
Det skal nævnes, at når der drøftes ytringsfrihed, bruges ytringer om såvel de handlinger, hvorved symbolske former produceres og om handlingernes indhold. Det er altså enhver form for udsigelse af mundtlig, skriftlig, billedlig, lydlig, kropslig eller symbolsk art, der er under behandling.
Bogen omfatter 4 hovedafsnit med i alt 13 underafsnit, som så igen er delt op i en række underpunkter:
Ordet i sin Magt
Om retten og moralen
Rettighedsmenneskets Fødsel
Fra Postulat til Praksis
Menneskerettighedernes ontologiske status: Givne, gyldige eller gavnlige?
Store og små fortællinger. Menneskerettighedernes som utopiens død
Mennesket først. Menneskerettens kulturelle mulighedsbetingelse
Det Støjende Menneske
Fra magtens tale til talens magt
Kæft op og vær smuk. Den massemedierede offentligheds individ
Pletterne på Landkortet
Ytringsfrihedens grænsedragninger
Det frie ord – om forholdet mellem ytringer og handlinger
Racismeparagraffen
Kroppens kontrollanter. Den pornografiske ytringsfrihed
Varernes tale
Nettets brede masker – Internettet som grænsesprænger
Mod en postmoralsk ytringsfrihed
Statskontrolleret! Ytringsfrit! Med Staten på frihedens side
Ytringsfrihedens udvikling
Jeppe Villadsen sammenfatter ytringsfrihedens udvikling i fire punkter:
* Menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden ekspanderer,
* Censuren og begrænsningerne udgrænses,
* Censuren rationaliseres, der er tale om indskrænkninger i modsætning til absolutte moralske
standarder og kategoriske imperativer,
* Moralismen geninstalleres
Bogens ærinde er at undersøge, forstå og forklare, hvordan ytringsfriheden med dens stadig færre legitime begrænsninger forholder sig til forandringerne i moralitet, normer og værdier på vej ind i det, som forfatteren kalde senmoderniteten. Med det mener han den nuværende vestlige samfundsform.
Der er fire aspekter af ytringsfriheden, der bliver behandlet meget indgående i bogen: Den kommercielle ytringsfrihed, den pornografiske ytringsfrihed, begrænsninger i ytringsfriheden af hensyn til diskriminations- og mindretalsbeskyttelse samt, efter denne anmelders mening, særdeles nyttigt og påkrævet, internettet med de nye spørgsmål til ytringsfrihedens grænser, der er diskussion om i disse år.
Helt naturligt bliver så også den politiske, statens, ytringsfrihed og pressens rolle behandlet grundig.
Forholdet mellem stabilitet og forandring
Det understreges, at ytringsfriheden ikke må undergrave demokratiet. Retten til at ytre sig frit skal finde sted inden for rammerne af dette. Forholdet mellem stabilitet og forandring er en del af det repræsentative demokratis væsen og en vedvarende kilde til en diskussion af, hvilke indskrænkninger af ytringsfriheden må foranstalte for at beskytte sig selv. Samtidig siges det meget klart, at tilslutter man sig ytringsfriheden tilslutter man sig pluralisme og forandring som fundamentalt samfundsvilkår.
Her har vi vel netop kilden til en meget stor del af den undertiden uforsonlige diskussion om ytringsfrihed (og menneskerettigheder) i dagens danske samfund. Et samfund, der går ind for ytringsfrihed, er – siger Jeppe Villadsen – et samfund, der priser forskelle. Det synspunkt analyseres grundigt.
Anerkendelse og ytringsfrihed
Menneskerettighederne indtager en central plads i denne forskelstænkning. De påberåbes i anerkendelseskrige, gennem hvilke grupper hævder deres kulturelle særpræg og derved konstant trækker nye fronter og konfliktlinier ned gennem samfundet. Paradoksalt nok kan konsekvensen af dette – med rod i begrebet om at være politisk korrekt – føre til intolerance og til at en streng eller uklar retspraksis i forhold til ytringsfriheden kan føre til, at mennesker holder sig tilbage fra at komme med kontroversielle ytringer. Der kan således opstå et dilemma mellem tolerance og ytringsfrihed. Og skal ytringsfriheden også omfatte de intolerante? Og hvem kan definere, hvem der er intolerant?
”Det støjende samfund” kan med godt udbytte læses sammen med Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willig (red.): ”Anerkendelsespolitik”, anmeldt her på dknyt.dk 1.04.2008.
Ytringsfrihed og den offentlige sektor
Et af de områder, hvor det ser ud til at der i fremtiden vil opstå en del debat, er i den offentlige sektor, hvor man mere og mere indgående diskuterer både ytringsret og ytringspligt. Som det siges i bogen, er de offentligt ansatte formelt set omfattet af ytringsfriheden, men reelt er ytringsfriheden stækket, fordi offentligt ansatte risikerer mange forskellige former for sanktioner, hvis de benytter sig af denne ret. Der peges på, at Ombudsmanden i en række tilfælde af egen drift har taget sager op, hvor offentligt ansatte har oplevet sanktioner efter at have udtalt sig kritisk om deres arbejdsplads.
For balancens skyld må det vel siges, at forholdene næppe er meget anderledes i den private sektor, men af mange grunde mindre synlige og – ofte – mindre relevante for almenvellet. Reelt er offentligt ansatte bedre juridisk beskyttet end privatansatte, siger Arbejdsmarkeds-Etisk Råd, men der er brug for en kulturændring på arbejdspladserne. Dette problemkompleks kan man også finde en del om ved at søge på ”whistleblowing”.
Nettets brede masker
Et særlig relevant og meget aktuelt kapitel handler om ytringsfriheden og Internet. Det rummer en række dobbeltheder: Underholdning/oplysning; offentlig adgang/kommerciel udnyttelse, nye fælles offentligheder/nye individuelle skjulesteder. Hele problemstillingen gennemgås grundigt og må interessere stort set alle, der på den ene eller anden måde anvender Internet.
Hvor går grænserne? Frihed og/eller pligt?
Selv om grænserne for ytringsfriheden i dag må siges at være vidtstrakte, betyder det ikke, at alt kan ytres alle vegne og på alle tidspunkter. Og der er ej heller nogle grænser, der gælder for alt og alle. I dag består samfundet af særdeles mange forskellige grupper, der hver har deres forskellige regler og konventioner for, hvad man taler om, og hvordan man taler. Det har en lang række eksempler vist i de senere år, både inden for kirken, politik, militær og mange flere formelle og uformelle grupperinger. I bogen gennemgås grundigt skellet mellem det offentlige og det private område samt mediernes rolle.
Efter denne anmelders mening er billedet endnu mere broget end beskrevet i bogen. Vi er alle medlem af mange forskellige grupper, der i mange tilfælde har vidt forskellig opfattelse af, hvad der kan siges, hvor og hvornår – undertiden i tydelig uoverensstemmelse mellem hver gruppes normer. Det kræver omtanke.
Ind i billedet er så også kommet begrebet ytringspligt, som undertiden forekommer at være et nyt produkt, politikerne kan forsøge at sælge som elastik i metermål. Helt sikkert medfører ytringsfrihed i sig selv ikke ytringspligt. Men i visse tilfælde vil offentligt ansatte, f.eks., have pligt til at udtale sig om nogle forhold. I andre kan politikerne ikke med nogen ret skyde sig ind under, at de jo ikke har ytringspligt. Et eksempel er mediernes forsøg på at få interviews med Statsministeren om krigen i Afghanistan.
Ytringspli
Og i andre tilfælde må det for alle gælde, at der er noget, man har frihed til at udtale sig om, men reelt ikke bør udtale sig om af den ene eller anden grund – måske menneskelige hensyn. I en mailudveksling mellem denne anmelder og professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, kom sidstnævnte med udtrykket: ytringspli! Et begreb som vi alle nok bør tage til os. Uden at nævne ytringspli, indleder Jeppe Villadsen med eksemplerne med Poul Nyrup Rasmussen, der i debatmødet med Anders Fogh Rasmussen en uge inden Folketingsvalget, 2001, gav sig til at rive sider ud af Fogh Rasmussens bog ”Fra socialstat til minimalstat”. Klippene fra den scene blev vist igen og igen i medierne. Følgerne er velkendte.
Piet Hein har sagt det således: ”Kultur er ikke en fin menuet i en fortids frednings forening. Men det at slås for sin modstanders ret til at slås for den modsatte mening”. (Et citat som undertiden i en lidt anden mere dramatisk form fejlagtigt tillægges Voltaire). Man bør bruge sin ytringsfrihed med pli – i hvert fald i Danmark.
For nu at vise ytringspli og undgå en ”Arzrouni” citeres afslutningsvis fra en anden anmelder: [...] Jeppe Villadsens bog rummer adskillige aspekter af ytringsfrihedsbegrebet, og for mange til at en klumme som denne på nogen måde yder den skarpsindige tekst retfærdighed."
- Georg Metz, Information, 21/7-2007
Supplerende litteratur: Vivian A. Voldgaard: ” Åbn munden eller luk røven!"; Magisterbladet 5. maj - nr. 8, 2007
http://www.danskmagisterforening.dk/sw90994.asp
Grundlovens § 77:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:
Stk. 1 "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling."
Stk. 2. "Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."
189 s., hft., omfattende kildefortegnelse.
Kr. 168, inkl. moms
ISBN 978-87-635-0579-6.
”Ideer er betydelig mere ødelæggende end kanoner. Hvorfor skulle det tillades hvem som helst at købe en trykpresse og udbrede skadelige meninger beregnet på at sætte regeringen i forlegenhed”
Vladimir Iljit Lenin (1870-1924)
Siden censuren i Danmark blev afskaffet med Grundloven af 1849 har der næppe været en periode, hvor ytringsfriheden er blevet diskuteret så lidenskabeligt som i de seneste par år – med velkendte begivenheder som udgangspunktet. Nu er der kommet en bog, der grundigt, tværfagligt: juridisk, sociologisk, filosofisk og journalistisk, og med stor indsigt undersøger sammenhængen mellem ytringsfrihedens grænser og forandringerne i samfundets værdigrundlag.
For nylig blev vist, at Christopher Arzrouni i en anmeldelse i Weekendavisen havde plagieret store dele af en engelsksproget anmeldelse. Denne anmelder ønsker ikke at blive kendt skyldig i en ”Arzrouni” og vil derfor tillade sig at citere fra en anden anmelder af ”Det støjende samfund”: "Bogens styrker er dens bredde - og henover de knap 200 sider bliver flere fagområder knyttet sammen (jura, politik, journalistik mv.), der bliver trukket spor mellem fortid og nutid, og så bliver der hevet citater ind fra bøger, film og andre fiktive universer for at give pointerne perspektiv." - Peter Bro, Tidsskriftet Politik, Issue 4: Volume 10: 2007
Forfatteren af ”Det støjende samfund”, cand.scient.soc. og journalist Jeppe Villadsen er redaktør af magasinet KBH og skriver freelance for en lang række medier.
Formålet med bogen er at undersøge den status, som ytringsfriheden, næsten uimodsigelig, har opnået. Den ser nærmere på forandringerne i ytringsfrihedens grænser ved at betragte dét, der udstikker dem: censuren og andre indgreb. Forfatteren siger: Det handler ikke så meget om hvem der har fået lov til at tale, som om hvad og hvordan, det har været tilladt at tale.
Det skal nævnes, at når der drøftes ytringsfrihed, bruges ytringer om såvel de handlinger, hvorved symbolske former produceres og om handlingernes indhold. Det er altså enhver form for udsigelse af mundtlig, skriftlig, billedlig, lydlig, kropslig eller symbolsk art, der er under behandling.
Bogen omfatter 4 hovedafsnit med i alt 13 underafsnit, som så igen er delt op i en række underpunkter:
Ordet i sin Magt
Om retten og moralen
Rettighedsmenneskets Fødsel
Fra Postulat til Praksis
Menneskerettighedernes ontologiske status: Givne, gyldige eller gavnlige?
Store og små fortællinger. Menneskerettighedernes som utopiens død
Mennesket først. Menneskerettens kulturelle mulighedsbetingelse
Det Støjende Menneske
Fra magtens tale til talens magt
Kæft op og vær smuk. Den massemedierede offentligheds individ
Pletterne på Landkortet
Ytringsfrihedens grænsedragninger
Det frie ord – om forholdet mellem ytringer og handlinger
Racismeparagraffen
Kroppens kontrollanter. Den pornografiske ytringsfrihed
Varernes tale
Nettets brede masker – Internettet som grænsesprænger
Mod en postmoralsk ytringsfrihed
Statskontrolleret! Ytringsfrit! Med Staten på frihedens side
Ytringsfrihedens udvikling
Jeppe Villadsen sammenfatter ytringsfrihedens udvikling i fire punkter:
* Menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden ekspanderer,
* Censuren og begrænsningerne udgrænses,
* Censuren rationaliseres, der er tale om indskrænkninger i modsætning til absolutte moralske
standarder og kategoriske imperativer,
* Moralismen geninstalleres
Bogens ærinde er at undersøge, forstå og forklare, hvordan ytringsfriheden med dens stadig færre legitime begrænsninger forholder sig til forandringerne i moralitet, normer og værdier på vej ind i det, som forfatteren kalde senmoderniteten. Med det mener han den nuværende vestlige samfundsform.
Der er fire aspekter af ytringsfriheden, der bliver behandlet meget indgående i bogen: Den kommercielle ytringsfrihed, den pornografiske ytringsfrihed, begrænsninger i ytringsfriheden af hensyn til diskriminations- og mindretalsbeskyttelse samt, efter denne anmelders mening, særdeles nyttigt og påkrævet, internettet med de nye spørgsmål til ytringsfrihedens grænser, der er diskussion om i disse år.
Helt naturligt bliver så også den politiske, statens, ytringsfrihed og pressens rolle behandlet grundig.
Forholdet mellem stabilitet og forandring
Det understreges, at ytringsfriheden ikke må undergrave demokratiet. Retten til at ytre sig frit skal finde sted inden for rammerne af dette. Forholdet mellem stabilitet og forandring er en del af det repræsentative demokratis væsen og en vedvarende kilde til en diskussion af, hvilke indskrænkninger af ytringsfriheden må foranstalte for at beskytte sig selv. Samtidig siges det meget klart, at tilslutter man sig ytringsfriheden tilslutter man sig pluralisme og forandring som fundamentalt samfundsvilkår.
Her har vi vel netop kilden til en meget stor del af den undertiden uforsonlige diskussion om ytringsfrihed (og menneskerettigheder) i dagens danske samfund. Et samfund, der går ind for ytringsfrihed, er – siger Jeppe Villadsen – et samfund, der priser forskelle. Det synspunkt analyseres grundigt.
Anerkendelse og ytringsfrihed
Menneskerettighederne indtager en central plads i denne forskelstænkning. De påberåbes i anerkendelseskrige, gennem hvilke grupper hævder deres kulturelle særpræg og derved konstant trækker nye fronter og konfliktlinier ned gennem samfundet. Paradoksalt nok kan konsekvensen af dette – med rod i begrebet om at være politisk korrekt – føre til intolerance og til at en streng eller uklar retspraksis i forhold til ytringsfriheden kan føre til, at mennesker holder sig tilbage fra at komme med kontroversielle ytringer. Der kan således opstå et dilemma mellem tolerance og ytringsfrihed. Og skal ytringsfriheden også omfatte de intolerante? Og hvem kan definere, hvem der er intolerant?
”Det støjende samfund” kan med godt udbytte læses sammen med Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willig (red.): ”Anerkendelsespolitik”, anmeldt her på dknyt.dk 1.04.2008.
Ytringsfrihed og den offentlige sektor
Et af de områder, hvor det ser ud til at der i fremtiden vil opstå en del debat, er i den offentlige sektor, hvor man mere og mere indgående diskuterer både ytringsret og ytringspligt. Som det siges i bogen, er de offentligt ansatte formelt set omfattet af ytringsfriheden, men reelt er ytringsfriheden stækket, fordi offentligt ansatte risikerer mange forskellige former for sanktioner, hvis de benytter sig af denne ret. Der peges på, at Ombudsmanden i en række tilfælde af egen drift har taget sager op, hvor offentligt ansatte har oplevet sanktioner efter at have udtalt sig kritisk om deres arbejdsplads.
For balancens skyld må det vel siges, at forholdene næppe er meget anderledes i den private sektor, men af mange grunde mindre synlige og – ofte – mindre relevante for almenvellet. Reelt er offentligt ansatte bedre juridisk beskyttet end privatansatte, siger Arbejdsmarkeds-Etisk Råd, men der er brug for en kulturændring på arbejdspladserne. Dette problemkompleks kan man også finde en del om ved at søge på ”whistleblowing”.
Nettets brede masker
Et særlig relevant og meget aktuelt kapitel handler om ytringsfriheden og Internet. Det rummer en række dobbeltheder: Underholdning/oplysning; offentlig adgang/kommerciel udnyttelse, nye fælles offentligheder/nye individuelle skjulesteder. Hele problemstillingen gennemgås grundigt og må interessere stort set alle, der på den ene eller anden måde anvender Internet.
Hvor går grænserne? Frihed og/eller pligt?
Selv om grænserne for ytringsfriheden i dag må siges at være vidtstrakte, betyder det ikke, at alt kan ytres alle vegne og på alle tidspunkter. Og der er ej heller nogle grænser, der gælder for alt og alle. I dag består samfundet af særdeles mange forskellige grupper, der hver har deres forskellige regler og konventioner for, hvad man taler om, og hvordan man taler. Det har en lang række eksempler vist i de senere år, både inden for kirken, politik, militær og mange flere formelle og uformelle grupperinger. I bogen gennemgås grundigt skellet mellem det offentlige og det private område samt mediernes rolle.
Efter denne anmelders mening er billedet endnu mere broget end beskrevet i bogen. Vi er alle medlem af mange forskellige grupper, der i mange tilfælde har vidt forskellig opfattelse af, hvad der kan siges, hvor og hvornår – undertiden i tydelig uoverensstemmelse mellem hver gruppes normer. Det kræver omtanke.
Ind i billedet er så også kommet begrebet ytringspligt, som undertiden forekommer at være et nyt produkt, politikerne kan forsøge at sælge som elastik i metermål. Helt sikkert medfører ytringsfrihed i sig selv ikke ytringspligt. Men i visse tilfælde vil offentligt ansatte, f.eks., have pligt til at udtale sig om nogle forhold. I andre kan politikerne ikke med nogen ret skyde sig ind under, at de jo ikke har ytringspligt. Et eksempel er mediernes forsøg på at få interviews med Statsministeren om krigen i Afghanistan.
Ytringspli
Og i andre tilfælde må det for alle gælde, at der er noget, man har frihed til at udtale sig om, men reelt ikke bør udtale sig om af den ene eller anden grund – måske menneskelige hensyn. I en mailudveksling mellem denne anmelder og professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, kom sidstnævnte med udtrykket: ytringspli! Et begreb som vi alle nok bør tage til os. Uden at nævne ytringspli, indleder Jeppe Villadsen med eksemplerne med Poul Nyrup Rasmussen, der i debatmødet med Anders Fogh Rasmussen en uge inden Folketingsvalget, 2001, gav sig til at rive sider ud af Fogh Rasmussens bog ”Fra socialstat til minimalstat”. Klippene fra den scene blev vist igen og igen i medierne. Følgerne er velkendte.
Piet Hein har sagt det således: ”Kultur er ikke en fin menuet i en fortids frednings forening. Men det at slås for sin modstanders ret til at slås for den modsatte mening”. (Et citat som undertiden i en lidt anden mere dramatisk form fejlagtigt tillægges Voltaire). Man bør bruge sin ytringsfrihed med pli – i hvert fald i Danmark.
For nu at vise ytringspli og undgå en ”Arzrouni” citeres afslutningsvis fra en anden anmelder: [...] Jeppe Villadsens bog rummer adskillige aspekter af ytringsfrihedsbegrebet, og for mange til at en klumme som denne på nogen måde yder den skarpsindige tekst retfærdighed."
- Georg Metz, Information, 21/7-2007
Supplerende litteratur: Vivian A. Voldgaard: ” Åbn munden eller luk røven!"; Magisterbladet 5. maj - nr. 8, 2007
http://www.danskmagisterforening.dk/sw90994.asp
Grundlovens § 77:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:
Stk. 1 "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling."
Stk. 2. "Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
