Vores sundhedsvæsen - nemt er det ikke!

Medhat Khattab

Jeg er fuldstændig enig i, at lige nu og her - og med det såkaldte ekspertpanels anbefaling i sundhedsvæsenet - skabes der stor utryghed hos borgerne og hos patienterne i stedet for det modsatte. Jeg tror, det først og fremmest skyldes dårlige informationer og elendig formidling af budskabet, ikke kun fra regionens side, men også fra den centrale administration og de øvrige sundhedsmyndigheder såsom Sundhedsstyrelsen. Det er jo nemt for fagfolk og specialister at konkludere, hvad kvalitetsbehandling skal indebære, og hvor det skal foregå henne.

Men man skal også have befolkningen med fra dag nul, så de selv bliver en del af processen og de demokratiske spilleregler overholdes, så de ikke føler, at de bliver overset, overhørt eller snydt.

Det er yderst forståeligt og ubehageligt, at det skaber protester og oprør, når folk i yderområderne - som f.eks. Langeland - får at vide, at fra København har man besluttet, at de skal køre dobbelt så langt for at blive behandlet, når de får en akut skade og at den hjælp, som de er vant til at få, skal stoppes. Det sker, når akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal lukkes.

Det kræver et massivt forarbejde og kommunikation med borgerne, at de også kan blive overbeviste om, at det er en god ide og en højnelse af kvaliteten – generelt betragtet - når de nye tiltag skal iværksættes.

Vi skal være opmærksomme på, at det er et fantastisk følelsesladet emne at lukke et lokalt sygehus. Det giver virkeligt ballade. Så man kan ikke bare gøre det. Almindelige borgere skal også have tid og mulighed for at blive opdateret i deres viden om de moderne behandlinger, hvor indsatsen fra et supermoderne avanceret præhospital kan redde liv.

Efter min mening er kilometerafstanden efterhånden ikke den afgørende faktor. Men hvor lang tid skal der gå, førend en super kvalificeret hjælp er til stede? Vi skal huske, at avanceret ambulanceudstyr samt speciallægebiler også kan være nøgler i fremtiden til at redde menneskeliv, og sideløbende med telekommunikation og lægehelikopter kan man nå utroligt langt.

Ikke bare Dr. Nielsen
I gamle dage kunne lægerne lidt af hvert. Mange fungerede som sygehuslæger i ethvert hjørne af Danmark i de små lokale sygehus og disse læger kunne stå for behandlinger af de forskellige sygdomme, lige fra regulering af patienternes forhøjede blodtryk, astma eller sukkersyge og ikke nok med det, men de kunne også foretage operationer, såsom blindtarm, brækkede ben og ikke mindst kejsersnit.

Nu er det andre tider, og lægerne og behandlingerne er meget avancerede og subspecialiserede. Dvs. vi har f.eks. en kirurg, som er specialiseret i ankelled, han dyrker det til dagligt samt opdaterer sin viden løbende, så standarden af det behandlings niveau som han foretager sig, kan være af høj kvalitet sammenlignet med det internationale niveau - eller det vi kalder verdensklasse. Alle behandlinger er superavancerede, da lægerne samtidig har rutinen og ekspertisen.

Patienterne forlanger og forventer dette og de følger med på internettet og er meget opdaterede og bevidste om, hvem og hvor man er bedst. Både du og jeg kan ikke nøjes med Dr. Nielsen, som kan lidt af hvert. Nej, vi tager gerne af sted til København, Århus, Odense og Ålborg, fordi vi gerne vil have den bedste til at operere os.

Han døde
For mange år siden døde en af mine bekendte, da han blev flyttet fra et meget lille lokalt sygehus til et lidt større og til sidst til Odense Hospital. Desværre var det for sent. Problemet var en udposning af den store pulsåre i maven. Han blev tilset af vagtlægen p.g.a stærke mavesmerter efter at han havde ventet nogle timer derhjemme.

Lægen sendte ham med ambulance til det lille lokale sygehus - den gang. Nu er det lukket. Patienten blev indlagt til observation, man tog diverse blodprøver, tilstanden blev forværret. Så kom der en kvik læge og overflyttede patienten til det næste store sygehus, fordi de der havde, hvad der kaldes ultralydsscanning derovre. Patienten blev overflyttet og blev indlagt midt om natten.

Scanningen blev foretaget af en røntgenlæge, som er uddannet i den type af scanning.

Efter godt tre dage lykkedes det at foretage undersøgelser og stille diagnoser, hvor man fandt, at situationen var højest alvorlig og problemet med den store pulsåre skulle håndteres øjeblikkeligt. Derfor 'babu, babu' på operationsbordet på hospitalet i Odense. Derude lykkedes det at starte operationen, men det lykkedes ikke at vække eller redde patienten. Han døde desværre.

Verdensklasse
Dette er blot et eksempel på, hvad det i praksis betyder, hvis vi i tide kan stille den rigtige diagnose. Det kræver kvalificerede specialister (traumelæge) med avanceret udstyr i ambulancen, og inklusivt den nødvendige scanning, kan patienten med det samme komme på operationsbordet hos karkirurgerne i Odense. Og hvis vi er heldige/dygtige kan flere overleve og reddes på denne måde.

Så for mig at se, er et præhospitalets indsats med øjeblikkelig stabilisering af patienterne og hurtigst muligt til det rigtige sted fra starten, et fundament i moderne fremtidig kvalitet et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Når det er konstateret, skal vi også tage hånd om de små skader med etablering af skadeklinikken, som er bemandet med de behandlingssygeplejersker, som kan lidt af hvert (faktisk kan de næsten blive lige så gode, som vores gamle sygehuslæger for mange år siden. Der skal jo andre tanker og visioner og investeringer til, men borgerne skal være med i tanken og der skal kommunikeres løbende og korrekt, ellers går det helt galt.

På barrikaderne
Vi oplever nu protester og borgere, som er oppe på barrikaderne rundt omkring i landet. Folk vil ikke acceptere, at deres sygehus bliver nedlagt. Der ryger også arbejdspladser, samt de lokale erhverv kan blive skadet. Til sidst flytter folk væk, og det bliver svært at tiltrække nye tilflyttere. Alle vil gerne bo, hvor der er arbejdspladser, skoler og sygehuse. Men processen kan måske blive mindre problematisk og knap så smertefuld, når folk inddrages i løsningsforslag, som kan tilfredsstille alle. Hvis man kan det overhovedet.

Det med psykiatri er straks værre. Vi ved, at specialet ikke har tiltrukket mange af lægerne, og det står ikke højt på prioriteringslisten. Generelt har man ikke uddannet tilstrækkeligt med læger gennem de sidste 30 år. Derfor er psykiatere en mangel vare og hvis vi taler om børnepsykiatere, så er der alt for få af dem.

Så hvad gør vi nu? Efter min mening må vi løse problemet både på kort sigt og samtidig have en langsigtet plan med en fremadrettet vision.

På kort sigt må vi acceptere, at alle kneb gælder og at alle ideer bør prøves af. På trods af, at det ikke er optimalt at importere specialister fra udlandet, så er dette jo bedre end ingen specialister.

Ophæv monopol
En anden løsning er, at man må ophæve det lægelige monopol i begrænset omfang, så man flytter på de faglige kompetencer. Samtidig må vi være opmærksomme på, at det ikke må gå ud over kvaliteten. Der er ingen problemer i, at noget af det lægelige arbejde kan overgå til andre sundhedspersonalegrupper, hvis vi synes, det er forsvarligt.

Det gør man nu i allerhøjeste grad, hvor mange af de dygtige specialiserede sygeplejersker f.eks. i kroniske sårbehandlingsområder, diabetes samt astmaområderne og i skadestuerne, er bemandet med behandlingssygeplejersker. Man kunne lade de erfarne og de fagligt specialiserede sygeplejersker gøre det samme i psykiatrien, f.eks. ajourføre kontrol eller andre opgaver, som de og lægerne mener, at det er forsvarligt at gøre.

Det gælder også de yngre læger, som ikke er specialister og lægestuderende, så de måske bedre kan få flere opgaver, som passer til deres kompetencer, så de kan aflaste specialisterne på området. Vi kan også betale specialisterne ekstra, når der er behov for ekstra arbejde og til sidst inddrage de private hospitaler i behandlingen.

På langt sigt må vi arbejde seriøst med at finde ud af, hvor mange læger, der skal uddannes til diverse specialer, og beregne behovet mere specifikt, så vi ikke risikerer overproduktion af læger og uddanner nogle til arbejdsløshed. Der er for dyrt og skal helst undgås, da vi i en periode har oplevet, at de danske læger blev tvunget til at rejse til Sverige og Norge for at få arbejde og forsørge sig selv.


Medhat Khattab (LA)
spidskandidat til regionsrådet i Region Syddanmark
spidskandidat til Svendborg Byråd
Svendborg