Over 60 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne mener, de går glip af kommunale udbud, fordi de ikke har kendskab til dem. Det viser en undersøgelse, Dansk Byggeri har lavet, fortæller Dansk Byggeris erhvervsblad Barometer.
- Det er desværre en meget stor andel af virksomhederne, som er forhindret i at byde på de kommunale opgaver, fordi de ikke har kendskab til udbuddene. Det er ærgerligt - både for virksomhederne og for kommunerne, der ikke får det fulde udbytte af at sende deres opgaver i offentligt udbud, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri til bladet.
Virksomhederne efterlyser derfor, ét samlet sted, hvor alle udbud fra den offentlige sektor offentliggøres, og deres ønske ser ud til at blive imødekommet. En sådan udbudsplatform er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på vej, og styrelsen forventer, at den er færdig i første kvartal 2012.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.