dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vindum vandt magten

15 mandater til blå blok og 14 til rød blok - Alternativet og Radikale Venstre sad med de afgørende stemmer i Silkeborg
22. NOV 2017 10.06

SILKEBORG: Med støtte fra partierne i blå blok, Radikale, Alternativet og SF, kan Steen Vindum igen sætte sig for bordenden af forhandlingsbordet. Det er ham, der er borgmesteren.

Socialdemokratiet er ved valget gået frem til 10 mandater, mens Venstre holder sine 11. Alligevel er det de to små partier, Alternativet og Radikale Venstre med hver ét mandat, der forhandler om, hvem der skal være borgmester.

Valget så meget hurtigt ud til at stå imellem den nuværende Steen Vindum (V) og udfordreren Søren Kristensen (S) som borgmester. Og her stod Radikale og Alternativet med de to afgørende mandater.

Det har sikret de to partier et par formandsposter i udvalgene, skriver Midtjyllands Avis. Radikale har således landet formandsposten i kultur,- fritids- og idrætsudvalget, mens Alternativet får formandsposten for et miljø- og planudvalg for at pege på Steen Vindum. Desuden får de to partier også hver en plads i økonomi- og erhvervsudvalget, mens Radikale Venstre får posten som 2. viceborgmester.

Selvom der allerede er flertal for borgmesteren, går Steen Vindum fortsat efter en bred konstitueringsaftale, som Socialdemokratiet skal være en del af, skriver Midtjyllands Avis.

Valget endte med 15 mandater til blå blok og 14 mandater til rød blok, mens Radikale Venstre og Alternativet hver fik et mandat.

Mandattal i rækkefølge efter de valgte partiers størrelse i det nye byråd med KV13-mandattallet i parentes:
S 10 (9) V 11 (11), SF 2 (2), DF 2 (3), K 1 (2), R 1 (1), LA 1 (1), EL 2 (1), ALT 1 (0)
KD opnåede ikke valg.
Stemmeprocenten var 74,69 pct.

 Se KMD tal

 

rp + pv

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vindum-vandt-magten

GDPR