Men dagplejerne skal ikke forvente, at deres krav om nye toner i rygedebatten i kommunen bliver hørt.
Det slår Børne- og Kulturdirektør Lis Rom Andersen, der i dag har holdt møde med dem, fast over for Politiken:
- Jeg synes, vi har et ganske fornuftigt forslag om, at man ikke må ryge i de rum, hvor børnene opholder sig - også selv om det er et privat hjem. Jeg kan godt forstå dagplejernes principielle holdning om, at de vil bestemme over deres eget hjem, men det er vigtigt for mig at beskytte børn mod passiv rygning. Og det, synes jeg, vi gør bedst på denne måde.
Dagplejernes hovedanke er, at arbejdsgiveren ikke skal bestemme over de ansatte 24 timer i døgnet, men den køber Lis Rom Andersen ikke.
- Der er mange dagplejehjem, hvor børnene ikke er i hele huset. De er typisk i køkkenet og legerummet, og der må man selvfølgelig ikke ryge, siger hun.
- Sagens kerne er, om man så heller ikke må ryge i køkkenet, når man har gæster. Og nej, det må man som udgangspunkt ikke. Røgpartiklerne bliver ved med at hænge i gardinerne, i gulvet og alle mulige steder. Så man kan ikke sige, at hvis man må ryge, når børnene ikke er der, så beskytter man børnene mod passiv rygning. Det viser det materiale, vi har fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.
Lis Rom Andersen, der selv er ikke-ryger, lover dog at tage dagplejernes synspunkter med, når forslaget skal behandles i kommunens hovedudvalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.