Videnarbejde og stress - mellem begejstring og belastning

Af Paul Hegedahl

Anders Buch, Vibeke Andersen og Ole H. Sørensen:
'Videnarbejde og stress - mellem begejstring og belastning';
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2009.
168 s., hft., 15,5 x 23 cm., litteratur- og referenceliste, stikordsregister, navneregister.
Kr. 275,00 inkl. moms; medlemspris kr. 220,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-2136-1.
Arbejdsmiljøforskningsfonden har støttet forfatternes forskning.

I den her på dknyt.dk for nylig anmeldte bog: Einar Baldvin Baldursson: 'Hyperstress - essays om moderne arbejdspsykologi' behandles 'videnproblemet' i et afsnit. Det drøftes og påvises, hvordan videnarbejdet medfører, at nye kompetencer, nye fordringer, krav og belastninger er kommet i spil og medfører nye forhold, der adskiller sig markant fra de forhold, arbejdspsykologien hidtil har beskæftiget sig med. Det analyseres indgående ved hjælp af bl.a. Arbejdspsykologisk Kompetence Analyse.

Den bog, der her anmeldes, tager også fat i sammenhængen mellem videnarbejdet og stress. Forfatterne har valgt perspektivet 'mellem begejstring og belastning', fordi det netop er i spændingsfeltet - i kampen - mellem begejstring og belastning, de forstår stress i det moderne arbejdsliv. De ser stress som en uoverensstemmelse mellem ydre krav og egne forventninger.

Mange videnarbejdere oplever, at de stilles overfor en række krav, der opfattes som ydre, og som, hvis de efterleves, er med til at undergrave videnarbejderens gejst i forhold til arbejdet.

Om forfatterne
Anders Buch (1962) er chefkonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark, hvor han arbejder med foreningens strategiske udvikling og politiske bestyrelser. Samtidig er han lektor ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet. Anders Buch er cand.mag. i filosofi og pædagogik samt ph.d. i uddannelsesforskning. Han har skrevet en række bøger og artikler om viden, læring, uddannelse, kompetencer, videnskabsteori og ingeniørfaglighed.

Vibeke Andersen (1953) er lektor ved DTU Management, Sektionen for Teknologi, Organisation og Arbejde. Hun er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet. Vibeke Andersen arbejder med nye ledelsesformers betydning for arbejdet, selvledelse og stress i videnarbejdet samt ingeniørfaglighed. Vibeke Andersen har skrevet en række bøger og artikler om kompetenceudvikling, arbejdspladslæring, læringsmiljøer, ingeniørfaglighed, teknologi, ledelse og det moderne arbejdsliv.

Ole Henning Sørensen (1965) er seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Han er uddannet afspændingspædagog og civilingeniør i produktion og ledelse samt ph.d. i teknologisociologi. Han arbejder med forskning indenfor organisation og ledelse i forhold til arbejdsmiljø med særlig fokus på psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Ole H. Sørensen har skrevet en række bøger og artikler om arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde, stress og kvalitet i arbejdet.

Et opgør med opfattelsen af stress
De mennesker, der - mere eller mindre præcist og entydigt - bliver betegnet som videnarbejdere, har med udgangspunkt i deres uddannelse og faglige traditioner ofte høje forventninger til, hvad deres arbejde skal rumme. De har et stort ønske om at kunne arbejde med faglig fordybelse, om at kunne udfolde kreativitet og selvstændighed, have metodefrihed, kunne planlægge langt den største del af deres arbejde selvstændigt og kunne fungere fleksibelt. Det antages også i høj grad, at dette er tilfældet.

Da den traditionelle stressforskning gennem tiden har peget på, at netop disse arbejdsforhold modvirker stress, har videnarbejderne været betragtet som privilegerede i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Alligevel ses det nu, siger forfatterne af denne bog, at mange videnarbejdere ikke blot oplever stresssymptomer, men at de bliver direkte syge af arbejdet og ikke altid kan komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Det har nødvendiggjort et opgør med den stressforståelse, som har tegnet den danske opfattelse af stress, hvor stress er blevet sat i forbindelse med høje krav og manglende indflydelse - og hvor indflydelse altså ses som kompenserende for den negative effekt af de høje krav.

I bogen vises denne uddrag af en model, der illustrerer typer af stressproblemer.

1) Klassiske stressproblemer - Industriarbejde: ensformighed, højt tempo og lav indflydelse

2) Nyklassiske stressproblemer - Omsorgsarbejde: Høj belastning, følelsesmæssige krav og konflikter

3) Moderne stressproblemer - Videnarbejde: Grænseløshed, uendelige krav og uforudsigelighed

I forhold til videnarbejdere viser forfatternes arbejde, at sammenhængen ikke er slet så enkel, som den 'klassiske' opfattelse peger på. Mange videnarbejdere har høje krav i deres arbejde i form af store arbejdsmængder og mange komplekse opgaver, der skal løses samtidig - men de har altså ofte stor indflydelse på deres eget arbejde. Imidlertid har de, siger forfatterne, 'dog sjældent stor indflydelse over deres eget arbejde, idet andre og andet fastlægger de overordnede rammer for arbejdet, og det er måske her, et af problemerne ligger.' Det er dette tilsyneladende paradoks, denne dobbelthed i opfattelsen af stress og årsagerne til stress, der er grundigt undersøgt og hvis resultater lægges frem i denne bog, der omhandler vilkårene for videnarbejderne i det moderne arbejdsliv, der befinder sig i spændingsfeltet mellem begejstring og belastning - mellem ydre krav og egne forventninger.

Projektet
Bogen er baseret på en dialog med medarbejdere og ledere i seks danske videnintensive virksomheder. Hovedformålet har været at undersøge, hvordan videnarbejderne forholder sig til deres arbejde - hvilke faktorer, de finder belastende og hvilke forhold, der begejstrer dem. Her kan arbejdsmiljøet naturligvis være så udfordret, at videnarbejderne brænder ud og går ned med stress; men de har ikke været ude efter situationer, hvor 'skaden er sket'. Tværtimod, siger de, har de været optaget af at undersøge den dobbelthed, der ligger i de fleste former for videnarbejde, og som får mange videnarbejdere til 'på samme tid at elske og forbande deres arbejde'. Formålet har været at forstå den indre kamp mellem begejstring og belastning i arbejdet - og som, når de belastende forhold får overhånd, kan føre til alvorlige stresslidelser. Ambitionen er at arbejde med at forebygge stress i videnarbejde. Det er både et forsknings- og et udviklingsprojekt.

De seks virksomheder, der medvirker i projektet er: Cowi, Grontmij Carl Bro, Københavns Kommunes Socialforvaltning, DJØF, BT og Lego. Det er opdelt i tre faser. Den første fase bestod af fire gruppeinterview i hver virksomhed, med medarbejdere og ledere på tværs af hele virksomheden baseret på 'fishbone-metoden'. Anden fase var i form af et dialogspil i en enkelt afdeling i hver virksomhed. Spillet er baseret på resultaterne fra de gennemførte fishbone workshops. Det havde til formål at skabe enighed om et antal indsatsområder og handleplaner, der blev gennemløbet i den følgende ni måneders interventionsperiode.

Dette projekt blev suppleret med en række interviews med medarbejdere og ledere med det formål at etablere en større forståelse af, hvad der belaster og begejstrer i arbejdet. I den tredje og sidst fase arbejder afdelingen videre med de valgte indsatser på egen hånd efter en fastlagt plan med løbende fremdriftsmøder. Forskerne deltog i flere af disse møder for at følge fremdriften i afdelingens arbejde, samt arrangere erfaringsudvekslingsseminarer på tværs af virksomhederne.

Forfatterne gør rede for arbejdets udvikling herunder også, at der er store forskelle på, hvordan de deltagende virksomheder har taget konceptet til sig og arbejdet videre med det.

Ligeledes gøres der grundigt rede for begreberne begejstring og belastning, som bl.a. er hentet fra dels motivationsforskningen dels arbejdsmiljøforskningen.

I øvrigt fortælles der om, at selve forskningsprojektet i sig selv var et eksempel på de positive og negative sider ved arbejdet i videnvirksomheder, idet det var vanskeligt at finde tid til at afholde de planlagte workshops, og endnu vanskeligere at finde tid til at diskutere, hvad man kan gøre ved de identificerede dilemmaer. Det gjaldt især organisationerne med korte deadlines.

Indholdsoversigt
Ud over et appendiks, der beskriver anvendelse og analyse af Fishbone workshops som metode samt litteraturliste og referencer, stikordsregister og navneregister er bogen bygget op over seks kapitler:

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2. Stress - mellem begejstring og belastning

Kapitel 3. Videnarbejde og videnarbejdere

Kapitel 4. Dilemmaer i videnarbejdet

Kapitel 5. Forståelsesrammer i videnarbejdet

Kapitel 6. Belastning og begejstring i videnarbejdet

Dilemmaer i videnarbejdet
I kapitel 4 fremlægges bogens empiriske bidrag fra det igangværende forsknings- og udviklingsprojekt. Her giver forfatterne en række eksempler på, hvordan de i projektet har arbejdet med at konkretisere, hvad medarbejderne i de seks virksomheder, der indgår i forskningen, forstår ved begejstring og belastning i arbejdet. Virksomhederne er opdelt i tre grupper:

Rådgivende virksomheder, som arbejder med meget høje faktureringsgrader
Temakompleks:
• Faglighed og resultater
• Ledelse - selvledelse
• Kollegialitet på godt og ondt
• Tid til både arbejde og familie

Politisk styrede organisationer, hvor arbejdet er styret af skiftende politiske dagsordener
Temakompleks:
• Afbrydelser
• Nul-fejl samtidig med her-og-nu
• Meningsløshed
• Mål, rammer og selvledelse

Jobs med korte deadlines
• Økonomi kontra kreativitet og faglig stolthed
• Anerkendelse, feedback og faglig udvikling
• Forandringer på godt og ondt

Hvert område gennemgås i udgangspunktet hver for sig i forhold til, hvad der begejstrer og belaster. Herefter beskrives de dilemmaer, der udspringer af denne kortlægning. Forfatterne kalder disse dilemmaer for temakomplekser for at illustrere netop kompleksiteten.

Afslutningsvis i dette kapitel sammenlignes resultaterne på tværs af de tre områder for således at tegne et billede af, hvad der ud fra undersøgelsen kan siges om, hvad der kendetegner videnarbejdet og videnarbejdere i dag i forhold til at kunne sige noget om stress i videnarbejdet.

Specielt for de politisk styrede organisationer
Der gøres opmærksom på, at nogle af de nævnte temakomplekser er særlig relevante inden for det det område, hvor det er beskrevet. Det gælder for de politiske organisationer især 'nul-fejl' kombineret med 'her-og-nu'. Her er der, siger forfatterne, en stor politisk følsomhed overfor omgivelsernes ønsker og reaktioner. Det betyder, at medarbejderne skal være parate til omgående at gøre en indsats og lægge andre opgaver, herunder løbende driftsopgaver til side.

Temakomplekset 'meningsløshed' er ligeledes fremherskende inden for de politiske systemer. Forfatterens undersøgelser viser, at mange medarbejdere har valgt at arbejde her, fordi de oplever arbejdsopgaverne politisk og fagligt meningsfulde. Problemerne med oplevelse af meningsløshed opstår, når opgaveløsningen opleves tilfældig, unødvendig, besværlig eller pludselig annulleres, fordi de skal løses i et politisk bureaukrati, som er meget følsomt over for politiske kursændringer og folkelige stemninger.

Man kan tilføje, at netop i politisk styrede organisationer forekommer en række belastninger og stressorer, der er temmelig fremmede i andre organisationer. F.eks. kan den måde, som den styrende fraktion og oppositionen i mange tilfælde mere eller mindre åbenlyst modarbejder hinanden selv i små sager, ikke undgå at være en voldsom belastning for de mennesker, der udfører arbejdet og har kontakten med borgerne. Ligeledes er det medarbejderne, der står i frontlinjen, når det, der så ofte virker som meningsløse nedskæringer på mange områder, føres ud i livet. Ikke sjældent bliver de temmelig bevidst skubbet i forgrunden. Det giver ikke mange muligheder for reel selvrealisering og faglig udvikling.

Forgudelse af fagligheden
I deres indledning skriver forfatterne, at når man ser på kampen mellem begejstring og belastning hos videnarbejderne, får det gode og det onde nogle klare profiler. Det er ikke altid, det stilles så hårdt op, for selvfølgelig skal virksomheden også tjene penge; og borgerne og kunderne kan ikke altid forvente at få luksusmodellen, når de ikke har efterspurgt den. 'Men', siger de, 'når vi trænger mere til bunds i sjælen hos de fleste videnarbejdere, er det sjældent en kræmmersjæl, vi finder, men snarere en forgudelse af fagligheden.

Til daglig lever videnarbejderen med den belastning, det er at leve op til de ydre krav, og samtidig ikke tabe gejsten, dvs. fagligheden af syne. Det faglige fællesskab er med til at skabe en ramme som legitimerer, at der fortsat sættes høje faglige standarder for arbejdet, og hvor der skabes mening. Denne mening består i, at kunne levere et unikt produkt, hvad enten det består i en god sag, en god beregning, en god serviceydelse, en god reklame, eller hvad det konkrete produkt end måtte være.'

Til dette kan man jo stilfærdigt tilføje, at en yderligere belastning - om end som regel overset og underkendt - er, at der meget ofte ikke er enighed om, hvad der er den ønskede og forventede kvalitet af det leverede produkt/den leverede ydelse. Der er ikke enighed mellem leverandør og modtager. Der er ikke enighed blandt modtagerne. Når det gælder den offentlige sektor, er der høj og tydelig uenighed blandt politikerne - en uenighed, som de ikke holder for sig selv og som derfor er med til at skabe yderligere usikkerhed og belastning.

Lidt kættersk kan man sige, at en ting er, hvad den faglige bedste løsning er, en anden er, at kvalitet betyder noget forskelligt for hver af os, og enhver kan lægge sine egne vurderinger ind i dette åbne begreb. Samfundsmæssigt er det afgørende, at vi på en lang række områder bliver enige om at koordinere vores kvalitetsbegreber for at kunne leve og fungere sammen. Vi må kommunikere om det i fællesskab - både praktisk og politisk. Kvalitet er ikke et entydigt begreb. Det kan være konkret og måleligt, men også meget følelsesmæssigt. Det er forskelligt fra fagområde til fagområde. Der er forskel på, hvad der er kvalitet, når det f.eks. gælder en kompliceret kirurgisk operation og en samtale på et Jobcenter-kontor.

Mennesker har vidt forskellig opfattelse af, hvad kvalitet er - og de selv samme mennesker har forskellig opfattelse af, hvad kvalitet er i forskellige situationer. Nogle gange sætter vi pris på en hurtig, klar besked og konsultation. Andre gange har vi i næsten samme situation behov for mere tid og opmærksomhed.

Det er på tide, vi tilføjer den menneskelige dimension til kvalitetsdiskussionen. Der findes både hård og blød kvalitet. Den konkrete ydelse og måden, den bliver ydet på. Kvalitet mellem mennesker handler om den personlige kvalitet. Uden tilstedeværelsen af den menneskelige personlige kvalitet, er alle andre former for kvalitet ufuldstændig. En accept af betydningen af denne del af kvalitetsbegrebet kan være med til at mindske belastningen. Det vil også give større følsomhed over for opgaven og mulighed for nye løsninger. Det bør ske i en konstruktiv dialog med de relevante brugere. De kan ofte sætte ord på netop de mere uhåndgribelige områder. Det, der må undgås, er at mennesker uden faglig indsigt og uden erfaring som brugere udtænker besynderlige numeriske indikatorer uden forbindelse med virkeligheden. Det kan i ekstreme tilfælde føre til nonsensaktiviteter. Og det slår begejstringen ned og øger belastningen - nogle gange trinløst og umærkeligt i begyndelsen.

Der tales med skræmmende snæversynethed - inden for den offentlige sektor - om: »Det handler om bundlinjen«. Der ses helt bort fra, at en meget stor del af arbejdet og mulighederne for forbedringer sker mellem linjerne i kontakten menneske til menneske - og at et bedre menneskeligt miljø kan skabe bedre kvalitet end mange tekniske specifikationer og kontroller af den ene og anden art.

Tilbage til selve projektet fremgår ifølge forfatterne tydeligt, at videnarbejderne identificerer sig stærkt med deres faglighed, og at det - uanset profession - er vigtigt at have mulighed for at udfolde denne faglighed i arbejdet. Fagligheden opleves ikke som noget, der bare er til stede. Opretholdelsen af faglig selvrespekt kræver hele tiden udvikling og udfordring. For mange videnarbejdere er netop udviklingsdimensionen begejstrende i sig selv og indgår som en væsentlig og integreret del af videnarbejderens selv-identitet. Faglig såvel som personlig udvikling knyttes først og fremmest til det konkrete arbejde og til de muligheder, der er for at være kreativ, nytænkende og i det hele taget at 'tænke ud af boksen'. Det er en stor tilfredsstillelse at levere konkrete - underforstået fagligt gode - resultater. Denne begejstring skyldes tillige medarbejdernes tætte identifikation med virksomhedens opgaver. 'Uanset om produktet er gode forhandlingsresultater, kreativt legetøj, solide og innovative ingeniørløsninger eller gode journalistiske historier, så finder medarbejderne mening i at kunne gøre en forskel, også set i en samfundsmæssig sammenhæng.'

'Men', skriver forfatterne, 'forventningerne til den høje faglige standard, nye udfordringer og til (selv)udvikling kan samtidig være en anledning til at opleve arbejdet som belastende. Konkret betyder det, at medarbejderne stræber efter at 'peake' hele tiden eller at skulle 'yde 120 %'. I det hele taget opleves det som vanskeligt at sige fra over for arbejdet, også på de arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke måles direkte på deres præstationer. Alle steder er der et ønske om at levere en gennemarbejdet eller unik faglig præstation eller et produkt, som videnarbejderne som fagpersoner kan står inde for og være tilfredse med.' Deadlines kan imidlertid medføre, at de må gå på kompromis med deres faglighed - og det er vanskeligt og belastende.

Disse resultater af projektet lyder absolut overbevisende og må på mange måder give stof til eftertanke, når det gælder arbejdets tilrettelæggelse. Imidlertid forekommer det også at være almenmenneskelige holdninger, så man skal sikkert ikke forfalde til at tro, at det kun gælder for disse såkaldte videnarbejdere. Hvis der for nogle år siden var blevet forsket lige så intenst og dybtgående i f.eks. faglærte arbejdere og deres forhold til deres arbejde, ville man have fundet de samme forhold. Så resultaterne af det forsknings- og udviklingsarbejde, der her lægges frem, er givet bredere gyldigt end antaget.

Stress smitter
Både i denne bog og i den øvrige litteratur om stress gøres der udtrykkelig opmærksom på, at stress i dag er en del af vores hverdag - og af vort hverdagssprog, et vilkår i det moderne samfund, som vi på mange forskellige måder forsøger at forholde os til og modvirke på mange forskellige måder. Undertiden anvendes begrebet næsten letfærdigt som et synonym for travlhed. Det er reelt en alvorlig lidelse, som har store konsekvenser, ofte langvarige konsekvenser for den enkelte og for både virksomheder og samfund.

Forfatterne af denne bog nævner, at den megen omtale af stress i medier, på arbejdspladserne, i bøger og mennesker imellem er med til at påvirke vore oplevelser af stress. 'Man kan måske endog tale om, at stress smitter', skriver de. Det er absolut ikke usandsynligt, men på grund af problemets alvor er det nødvendigt hele tiden at forsøge at få dybere indsigt i det, således som denne bog giver læseren. Ikke mindst fordi de forhold, der skaber grobund for stress, hele tiden ændrer sig, således som også denne bog så tydeligt påviser.

Nødvendigheden af sammenhæng
Som nævnt kan stress smitte. Det opfattes som regel som noget individuelt, noget der rammer den enkelte. Det virker, som om forfatterne af denne bog peger på, at ved at stå sammen i arbejdet, ved se - og indgå i en sammenhæng, kan man modvirke stress. De skriver: 'Der er to sider af arbejdslivet, som begge skal indfries. Eller i det mindste skal drømmen holdes ved lige. På den ene side skal der penge i kassen, timer på regnskabet eller andre former for opgørelser. På den anden side skal perspektivet ikke tabes, drømmen om at være eller blive noget særligt skal kunne overleve. Dette er ikke en balanceakt, men et spørgsmål om at tjene meget forskellige krav.

Det er denne mestren, på et rimeligt niveau, som bliver altafgørende i det moderne arbejdsliv. Det er vores tese - og budskab - at dette kun sjældent lykkes for den enkelte helt alene. Her har vi brug for en kollegial og organisatorisk sammenhæng til hele tiden at afveje, forhandle og håndtere kampen i. Kun herved undgår vi at blive stressede.'

I den ene bog og artikel efter den anden tales om, at viden er den eneste farbare vej frem for, at Danmark skal have mulighed for at klare sig i den globaliserede økonomi. Det er i sig selv en påstand, der kan diskuteres; men naturligvis må også fremtidig produktion i høj grad være videnbaseret - og det skal arbejdet i den offentlige sektor også være på en lang række områder. Derfor er det vigtigt, at det i udgangspunktet grundigt overvejes og planlægges, hvorledes disse mange forskellige former for arbejde med - og baseret på viden lægges til rette, så det arbejdsliv, der på så mange måder giver mulighed for begejstring - og dermed selvrealisering og kreativitet - ikke bukker under for den nærmest indbyggede risiko for belastning og dermed udbrændthed og stress. Det er vigtigt for det enkelte menneske, den enkelte organisation og det danske samfund som helhed. Med denne bog er taget et vigtigt skridt mod en større forståelse af dette dilemma.

Det kunne være interessant og helt sikkert værdifuldt, hvis det arbejde, der er lagt frem i denne bog, bliver uddybet og udbygget for den offentlige sektor og dennes komplicerede og på mange måder særegne forhold. Det er vigtigt for hele samfundet, at den fungerer på rette vis.

Supplerende links
Anmeldelse af Einar Baldvin Baldursson: 'Hyperstress - essays om moderne arbejdspsykologi'; Forlaget Frydenlund, København 2009

http://trivsel.arbejdsmiljoviden.dk/HvadErStress/haandteringafstress/aerligsnak.aspx?utm_source=vfa-offentliglisten-da&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter1000016500