
Af Thomas Jensen
RANDERS: Økonomiudvalget besluttede mandag at fritstille vicekommunaldirektør Klaus Christiansen. Nu vil kommunen have KL til at undersøge forholdene i forbindelse med en forlængelse af en aftale med KMD, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
På nuværende tidspunkt er kommunaldirektøren i Hillerød allerede blevet fældet af sagen. En række kommunaldirektører og politikere har modtaget koncertbilletter og golfture gratis af KMD i forbindelse med indgåelse af kontrakter.
29 kommuner har ifølge Konkurrencestyrelsen indgået ulovlige aftaler med KMD om leveringen af it-systemet Opus.
KL har tidligere sagt, at man forventer, at kommunerne selv bringer orden i sagerne og laver nye udbud.
Ingen i Økonomiudvalget ønsker at udtale sig til dknyt, fordi der er tale om en personalesag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.