DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Viceborgmester står til miljøbøde på sit gods

KORT NYT10. DEC 2020 14.43

KERTEMINDE: Kertemindes viceborgmester Hans Luunbjerg (V) står til en miljøbøde i sin egenskab af ejer af Kejrup Gods, hvor der ifølge viceborgmesterens egen kommune gentagne gange er opbevaret kyllingemøg uden overdækning. Kerteminde Kommune meldte ham til politiet i sommer, og der er nu rejst tiltale ved Retten i Odense.

Sagen er berammet til 14. januar, men Hans Luunbjerg, der selv var borgmester fra 2014-2017, regner ikke med, at den bliver til noget. Han vil i stedet formentlig blot betale en bøde og lade sagen slutte med det, selv om han ifølge Fyens Stiftstidende er "helt uenig" i, at hans gods skulle have overtrådt miljølovgivningen.

Med den forventede bødestørrelse er det den billigste løsning, siger han til avisen, idet han mener at han kan "betale de 5.000 kr. uden at få at afgjort, om vi er skyldige eller ej". Juridisk tæller en betalt bøde dog som en tilståelse, og når sagen er berammet for retten, er det da også, fordi godset hidtil har nægtet sig skyldig, siger specialanklager Klaus Holten Kristensen til avisen.

mk