
AALBORG: Vi skal være mere sunde, og der skal sættes nationale mål for danskernes sundhed. Den udmelding kommer Kommunernes Landsforening med på sit sociale temamøde i Ålborg i dag. Danskere bliver i gennemsnit kun 79 år, det er under OECDs gennemsnit og to år under svenskerne og nordmændenes gennemsnitslevealder.
- Vi tror, at vi får en bedre sundhed og en bedre livskvalitet, hvis vi sætter nogle ti årige mål, siger formanden for KL's social og sundhedsudvalg, Rebilds borgmester Anny Winter (V) til DR Nyheder.
KL's forslag til nationale mål for danskernes sundhedstilstand:
1. I 2022 skal tobaksforbruget nedbringes til det svenske niveau - fra de nuværende 21 % dagligrygere til 14 % dagligrygere.
2. Storforbruget af alkohol skal nedbringes - i 2022 skal alkoholforbruget pr. indbygger bringes i nærheden af det svenske og norske niveau - fra de nuværende godt 10 liter ren alkohol pr. indbygger årligt til ca. 8 liter.
3. I 2022 skal flere være fysisk aktive - andelen af danskere med stillesiddende fritidsaktivitet skal nedbringes fra de nuværende godt 16 % til ca. 9 % i 2022.
4. I 2022 skal der være færre både moderat og svært overvægtige voksne - andelen af moderat overvægtige skal reduceres fra de nuværende knap 47 % til 35 %, og andelen af svært overvægtige reduceres fra de nuværende godt 13 % til 8 %.
5. I 2022 skal der være færre kronisk syge - andelen med langvarig sygdom skal reduceres fra de nuværende godt 33 % til 28 %.
6. I 2022 skal den mentale sundhed forbedres - i dag har 10 % af befolkningen et dårligt mentalt helbred, og det tal skal halveres.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.