
Siden man begyndte de internationale sammenligninger tilbage i 2006, er det danske sundhedsvæsen klatret op ad rangstigen og ligger nu for andet år i træk nummer to i EU.
Det viser 2012-udgaven af Euro Health Consumer Index (EHCI), der hvert år udarbejdes af den svenske tænketank Health Consumer Powerhouse (HCP).
Danmark er et af kun tre europæiske lande, der har frit sygehusvalg. Derudover er det ikke mindst kategorien E-health, altså arbejdet med elektronisk patientinformation, der har bidraget til at sikre Danmark en flot andenplads, lyder det fra Danske Regioner.
Et stærkt kort
Stærke patientrettigheder og veludviklet patientinformation er et dansk varemærke, understreger Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
- Vi står stærkt, blandt andet fordi vi har udviklet sundhed.dk, hvor borgere og patienter kan hente journaloplysninger og information om hospitalernes kvalitet og ventetider. Det er et særsyn i EU og et meget stærkt kort. Men på trods af vores position skal vi ikke hvile på laurbærrene - vi vil fortsat udvikle dette område, og arbejdet med elektroniske patientjournaler vil uden tvivl styrke vores position yderligere, siger Ulla Astman og fortsætter:
- Det danske sundhedsvæsen har forbedret sin internationale position år for år siden evalueringen blev introduceret i 2006 - men vi skal blive ved med at gøre det bedre, både på vores internationale styrkepositioner og på de områder, hvor vi ikke står helt så stærkt.
Euro Health Consumer Index omfatter de 27 EU-lande samt kandidatlande og lande i EØS-samarbejdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.