
AARHUS: Borgerne i Aarhus skal leve længere, have bedre livskvalitet, have lige muligheder for at leve sundt, og flere skal være uafhængige af behandling og pleje. Det skal ske gennem syv indsatsområder, som understøtter borgerne i at tage vare på deres egen sundhed.
I morgen bliver den nye sundhedspolitik fremlagt på et byrådsmøde i Aarhus.
- Målet med sundhedspolitikken er, at vi giver borgerne mulighed for at leve et sundt og aktivt liv. Vi har nok haft en tendens til at se sundhed som en isoleret del af livet. Men sundhed handler jo i bund og grund om at kunne nyde livet på en måde, der ikke er livstruende. Altså, at man trives, at det smager godt, at man har det rart og at man har nogen at være sammen med, siger rådmand for sundhed og omsorg Dorthe Laustsen (SF).
Over 800 borgere
Sundhedspolitikken 'Mere af det der virker' er blevet til i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger - og ikke mindst med mange input fra borgerne.
- Jeg er meget imponeret over - og glad for - det kæmpe engagement, der er lagt i den her sundhedspolitik. Over 800 borgere har bidraget med forslag og ideer, og både samarbejdspartnere og medarbejdere har bidraget aktivt til resultatet, som vi fremlægger i byrådet i morgen, siger Dorthe Laustsen.
I gennem de næste to år bliver der laver en tæt opfølgning på hvert af de syv indsatsområder. Blandt andet gennem et sundhedsbarometer, som lægges ud på Aarhus Kommunes hjemmeside, hvor borgere og medarbejdere kan følge arbejdet med indsatserne og de konkrete målsætninger, der skal opnås på hvert område.
De syv indsatsområder er:
• Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser
• Øget kvalitet i sundhedsfremme og forebyggelse
• Udvikling af det nære sundhedsvæsen
• Bedre mulighed for fysisk aktivitet i byen og i hverdagen
• Ungdomsuddannelse til flere
• Bede sammenhæng i sundheds-, social og beskæftigelsesindsatsen
• Styrket tobaksforebyggelse gennem målrettede indsatser
Se hele politikken: 'Mere af det der virker' www.aarhuskommune.dk/sundhedspolitik
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.