Deltagerne på Amtsrådsforeningens generalforsamling forstår ikke hvorfor amterne skal nedlægges
2. APR 2004 12.26
Herning Kongrescenter Hvis der var nogen, der havde ventet et markant opgør om strukturreformen blandt amtsrødderne på generalforsamlingen, så kom de til at vente forgæves.
Af de mere end 50 indlæg fredag formiddag var der kun få, der løftede den kritiske røst fra talerstolen. En af dem var Dansk Folkepartis Michael Rex, der er medlem af amtsrådet i Storstrøms Amt og byrådsmedlem i Næstved.
Han fastlog, at Dansk Folkeparti ønsker amterne helt nedlagt. Uden at der oprettes regioner i stedet.
- Formandens beretning fokuserede udelukkende på amternes bevarelse som regioner. Derfor må vi i Dansk Folkeparti opfordre til at stemme imod beretningen, smældede Michael Rex.
Amtsborgmester Lauritz Tørnæs (V), Ribe Amt, advarede om, at de foreslåede otte regioner kan blive for små.
Måske vil det være bedre med lidt færre regioner, der er større og mere kraftfulde.
Vi har gjort det godt
Men næste alle øvrige indlæg forsvarede amterne. Mange indlæg handlede om, at handicappede som for eksempel autist-børn, kan komme meget i klemme, hvis amterne nedlægges. Kommunerne har ikke størrelsen til at håndtere dem, fastslog mange talere.
Et tilbagevendende emne var, hvorfor amterne skal laves om til regioner.
- For vi har jo gjort det godt! lød argumentationen.
Det blev imidlertid afvist af Ina Hyttel (V), Århus Amt:
- Det her handler ikke om vi har løst opgaverne godt nok i fortiden. Men om, hvordan vi bedst kan løse opgaverne i fremtiden, sagde Ina Hyttel.
Håb om at reform går i sig selv
Amtsborgmester Jan Boye (K), Fyns Amt, tvivlede på, at reformen i det hele taget bliver til noget:
- Man kan godt blive i tvivl om vi får en strukturreform, når man lytter til, hvad regeringen siger. Og især, hvad de ikke siger, sagde Jan Boye.
Han fastlog, at de måske kommende regioner skal have direkte valg og undrede sig over sit eget partis rolle i den sag. De konservative har hidtil afvist direkte valg til regionerne.
- Men jeg kan forstå, at der er nye toner på vej der. Så der er måske håb forude.
Jørgen Christensen (V) Frederiksborg Amt henviste til Kjeld Møller Pedersen-udvalget, der konkluderede, at amterne har gjort det godt indenfor sundhedsområdet på de givne forudsætninger:
- Regeringens eget ekspertudvalg anbefalede regioner mellem 400 og 700.000 indbyggere. Et hovedstadsamt på 1,2 mio. indbyggere vil blive en kolos på lerfødder, advarede Jørgen Christensen.
Karl Bornhøft (SF), Nordjyllands Amt, krævede en national handlingsplan for medicinske patienter:
- Vi skal lancere den nationale handlingsplan for medicinske patienter. Det er os, der skal være med til at genoprette balancen efter, at der er flyttet midler. Det fortjener vores ældre.
- Jeg vil ikke finde mig i, at det medicinske område skal være så dårligt prioriteret. Det skal I heller ikke finde Jer i.
Karl Bornhøft appellerede til, at Amtsrådsforeningens bestyrelse tager hånd om de medicinske patienter.
- Det er vigtigt, at miljøområdet fortsat skal være amtsligt. For amterne har en armslængdes afstand. Hertil kommer, at vi i amterne har ekspertisen, sagde Christian Grønbech Andersen (R) fra Fyns Amt. Han henviste blandt andet til de store svinefarme, hvor der skal stilles flere krav til mindre forurening.
/cgt

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.