Vestfyns største hundeskov er på 5,7 hektar

KORT NYT21. JAN 2019 12.50

MIDDELFART: Hvalpegård, hundelegeplads og masser af varieret skov får hundeelskere og naturfans nu i hundeskoven i Staurby Skov, der med 5,7 hektar bliver den største i Middelfart Kommune og - så vidt vides - på Vestfyn, oplyser kommunen.

Skoven er omgivet af omkring 1,1 km hegn og rummer en indhegnet hvalpegård på cirka 200 kvadratmeter, hvor man kan få et godt overblik over hundenes leg. Kommunen har opstillet skraldespande, bordebænke-sæt og hundepose-automat, og der er etableret en handicapvenlig sti.  

Hundeejere, hundeforeninger og kommunen har samarbejdet om at designe skoven, der har en god længde og mange gemmesteder, der gør træning attraktivt for civile hundefører- og politihundeforeninger. Fra den 1. april til 30. september er hundeskoven lukket på tirsdage fra kl. 16.00 til solnedgang på grund af hundetræning i foreningsregi. Til gengæld bidrager foreningerne ved fx at tjekke hegn, male bænke, passe hvalpegård og hundelegeplads.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt