ODSHERRED: To udbrydere fra Venstres byrådsgruppe går sammen med Odsherred Listens ene og stifter en ny lokalliste ved navn Nyt Odsherred, skriver sn.dk. Den nye liste får fra starten tre byrådsmedlemmer.
Helge Fredslund og Erik Winther nåede dermed kun at være løsgængere i få dage. Det tredje byrådsmedlem for Nyt Odsherred, Leif Egholm, der blev valgt for Odsherred Listen ved KV17, ventes at blive gruppeformand for det nye parti, skriver sn.dk.
Nyt Odsherred ventes at indtræde i konstitueringsaftalen fra KV17 i stedet for Odsherred Listen. Det får dog ingen praktisk betydning, mener borgmester Thomas Adelskov (S), der henviser til den korte tid frem til KV21 som begrundelse for ikke at ændre på udvalgsfordeling og lignende.
Foruden de to byrådsmedlemmer, der forlod partiet i sidste uge, bidrager Venstre også med et tidligere byrådsmedlem, Karina Vincentz, der blev valgt ved KV13, men ikke genopstillede ved KV17. Efterfølgende blev hun to gange vraget som Venstres borgmesterkandidat ved KV21, anden gang var i sidste uge, efter at den, der i 2018 vandt kampafstemningen over hende, trak sig for godt en måned siden.
Hun bliver nu i stedet borgmesterkandidat for Nyt Odsherred, som også har flere tidligere baglands-venstrefolk blandt medlemmerne. Den nye liste erklærer sig dog "herligt fri af partipolitiske hensyn".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.