KØBENHAVN: Halvandet år før kommunalvalget truer Venstre med at bruge alle kneb for at vælte den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen, af pinden, når stemmerne er talt op i november næste år.
Kulturborgmester Pia Allerslev, som er Venstres overborgmesterkandidat, har over for flere centrale aktører på rådhuset erklæret sig villig til at pege på SF's nuværende sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ved de såkaldte konstitueringsforhandlinger.
Thomsen er allerede udpeget som SF's spidskandidat.
- Jeg vil ikke udelukke noget som helst på forhånd. Men det er ikke en grundlovssikret ret, at det skal være en socialdemokrat, der sidder på overborgmesterposten i København. Det kunne virkelig være rart med et skifte på den post, siger Pia Allerslev til Politiken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.