Velstand formøblet på bureaukrati

Det er en af forklaringerne bag paradokset om den danske velfærdsstat, der vokser, mens danskerne oplever nedskæringer, skriver Berlingske.

Kommunerne har eksempelvis hyret 5000 flere i administrationen siden 2007, regionerne har på to år brugt 700 millioner kroner mere på administrativt ansatte, mens staten det seneste år har ansat 800 nye på kontorerne.

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, at detailstyring og papirvælde næppe er den primære forklaring på paradokset, men det kan være dele af forklaringen.

- Mange ansatte i den offentlige sektor udtrykker, at der er lavet flere krav om, præcis hvad der skal leveres, og hvordan der skal gøres ude i den enkelte skole, børnehave og socialforvaltning, siger han til Berlingske:

- Det indbefatter principielt, at der nu bliver brugt mere tid på at dokumentere, at man opfylder kravene. Det kan bidrage til, at man får mindre ud af de samme penge.

Som eksempel på det omfattende bureaukrati peger Berlingske på Begrebssekretariatet, hvor embedsmænd arbejder med at definere, hvad det vil sige 'at spise'. Resultatet lyder:

'Tage mad op til munden og spise, at skære eller bryde mad i stykker og anvende spiseredskaber (kniv, gaffel, ske) når maden er serveret'.

Helt grotesk mener socialrådgivernes formand Bettina Post, som gav sit indspark, da definitionen 'at drikke' blev sendt i høring.

- Det koster rigtigt meget det her, og der er ikke noget, der ligner en ende på det, siger hun til Berlingske.

Socialminister Benedikte Kiær (K) indrømmer, at høringsfasen var overflødig, men siger, at arbejdet er utroligt vigtigt for at sikre en ensartet visitation af borgerne.