VEJLE: Vejle Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen og med tilskud fra Friluftsrådet anlagt og udskiftet 11 kanobroer ved Vejle Å, oplyser Ugeavisen Vejle.
- Både Naturstyrelsen og vi havde flere halvdårlige kanobroer på strækningen. Det var faste broer, og nogle af dem lå under vand, når vandstanden i åen var høj. Men vi har valgt at slå pjalterne sammen og har nu etableret helt nye flydebroer på strækningen, fortæller Lars Bo Nielsen, projektleder i Vejle Kommunes Natur & Friluftsliv.
Broerne, der er udført i egetræ, er produceret af kommunens tømrer, mens kontanthjælpsmodtagere fra et miljøprojekt har lavet gangbroerne ned til de flydende platforme. Flamingo holder platformene oppe, mens gangbroerne også bevæger sig op og ned i takt med åens vandstand.
ka