dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Varde Å får sine slyng tilbage

Snæbelen, der kun findes i danske vadehavsåer, får nu bedre forhold
7. AUG 2009 10.57

VARDE: Efter årtiers kamp er det lykkedes lokale kræfter at få samlet opbakning til et projekt, der skal redde Danmarks fjerdestørste åsystem, Varde Å, der i de senere år har været hårdt plaget af forurening og vandmangel.

Projektet, der koster 60 millioner kr., går ud på at genslynge åen 30 steder, ligesom den skal graves bredere og dybere, skriver Kristeligt Dagblad.

Planerne har gennem en årrække været stærkt omdiskuteret i lokalområdet. Men efter måneders tovtrækkerier mellem interessegrupper, naturelskere og politikere, er parterne endelig blevet enige.

Varde Å har gennem årtier kæmpet for livet, dels på grund af kviksøvforgiftning fra det nærliggende Grindstedværk, og dels fordi 80 procent af åens vand gennem årene er blevet ledt over i en kunstig kanal og sø, hvor det skulle bruges til at producere strøm.

Med naturgenopretningsprojektet ved Varde Å bliver vilkårene for en række fiskearter forbedret. Det gælder bl.a. snæblen, som er på EUs liste over truede dyrearter.

- Da vi i Danmark har den største bestand af snæbel på verdensplan, så har vi pligt til at gøre noget for, at den kan have det godt. Og her er det vigtigt at fjerne barriererne for snæblens bevægelser op ad åren, fortæller skovrider Ulrik Lorenzen fra Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/varde-aa-faar-sine-slyng-tilbage

GDPR