Vandstanden ved Silkeborg falder - langsomt

KORT NYT5. MAR 2020 12.31

SILKEBORG: Vandstanden i Gudenå og Silkeborg Langsø falder langsomt, men vandføringen ved slusen i Silkeborg by er fortsat over 50.000 liter i sekundet, hvor 47.000 liter i sekundet er defineret som en 100-årshændelse, oplyser Silkeborg Kommune.

Beredskabet Midtjysk Brand & Redning har udleveret over 16.000 sandsække, og entreprenørgården har leveret 230 kubikmeter sand, til knap 75 ejendomme. Der er fortsat watertubes på væsentlige vejbaner, og på andre veje er der lagt kampesten ud for at modvirke erodering.

Flere veje er fortsat lukkede på grund af vand på kørebanen. En krisestab nedsat af Midtjysk Brand & Redning og Silkeborg Kommune følger fortsat situationen.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt