Vallensbæk er bedst til at få flygtninge i job

En ny rapport fra Vive har analyseret kommunernes  beskæftigelsesindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som viser, at Vallensbæk klarer sig bedst ud fra sine rammevilkår.
22. DEC 2019 9.45

En ny rapport fra Vive har analyseret kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Heri sammenligner Vive kommunernes rammevilkår for at få at få nyankomne i job med deres reele resultater. 

Benchmarkinganalysen viser, at det blot er decimaler, der adskiller kommunernes indsatser, men ikke desto mindre er der en række kommuner, som performer bedre, end hvad Vive har sat dem til. 

Her er det Vallensbæk Kommune, som viser den største positive forskel mellem deres benhmarking og deres reele resultater. Herefter følger Frederiksberg og Slagelse, som de næstbedste kommuner i forhold til deres rammevilkår. 

Modsat er Stevns, Glostrup og Brøndby de kommuner, der har den største negative difference mellem rammevilkår og resultater. Det bør dog nævnes, at netop Brøndby, sammen med Ishøj og Albertslund kommuner, i følge Vive har det bedste udgangspunkt for at få flygtninge i arbejde, og derfor har Brøndby faktisk et højere beskæftigelsesniveau end mange andre kommuner - men dog lavere end deres benchmark. 

Storkøbenhavn bør få og får flest i arbejde
Analysen viser desuden, at det er kommunerne omkring Storkøbenhavn samt Bornholm, der har meget høje beskæftigelsesgrader. En række nordsjællandske kommuner som Gentofte og Furesø samt vestegnskommuner som Ballerup, Brøndby og Høje-Taastrup har således de højeste beskæftigelsesgrader for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Omvendt er de kommuner, som har de laveste beskæftigelsesgrader for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge især er at finde på Fyn, Nordøstjylland, Nordvestsjælland samt på Lolland-Falster. 

Det hører dog med, at de kommuner, som har de mest gunstige rammevilkår især er at finde i kommunerne i og omkring Hovedstaden, Nordsjælland, på Bornholm samt Midtjylland, skriver Vive. 

I analysen har Vive brugt 1.230 forklarende variabler til at forudsige beskæftigelsesniveauet og dermed rammevilkårene for kommunerne. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og suppleret med oplysninger om ydelser og beskæftigelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

 

Læse hele analysen her.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt