Valget må ikke sylte udligningsreform igen

Af Erik Lund, Kirsten Jensen, Mogens Gade, Henning Jensen-Nyhuus, Curt Sørensen, Kirstine Bille, Steen Dahlstrøm og Gylling Haar

Åbent brev til den kommende regering:

I en tid med økonomisk krise overses det ofte, at der eksisterer en "krise midt i krisen".

Kommunerne er i almindelighed ramt af stigende forsørgelsesudgifter, vigende skatteindtægter og svigtende salg af byggegrunde. Men en række kommuner er særligt hårdt ramt på økonomien. Årsagen er, at det udligningssystem, der omfordeler penge mellem kommunerne, har en alvorlig indbygget systemfejl.

Systemfejlen bevirker, at der er dårlig sammenhæng mellem det faktiske udgiftspres, som kommunerne oplever, og det teoretiske udgiftsbehov, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner. Resultatet er store tilfældigheder i udligningen og uforståelige fordelingsresultater.

I de 39 kommuner oplever vi generelt, at udgifterne på mange af de mest socialt betonede områder, som fx udgifter til anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, udgifter til handicappede eller udgifter til psykiatriske patienter ligger på niveau med eller endda over landsgennemsnittet. Det sker selv om, Indenrigsministeriets sociale indeks indikerer, at udgifterne burde være meget lavere end landsgennemsnittet.

Nogen kunne indvende, at forskellen mellem de beregnede og faktiske udgifter må skyldes, at de 39 kommuner enten har et højere serviceniveau eller er ineffektive, når de skal udføre serviceopgaverne.

Det er der intet der tyder på. Tværtimod peger alt i retning af, at serviceniveauerne i de 39 kommuner gennemgående ligger under landsgennemsnittet, mens skatten samtidig er højere. Det viser med andre ord, at problemet må ligge i den måde hvorpå Indenrigsministeriets store 'udligningsregnemaskine' beregner kommunernes udgiftsbehov.

På grædende knæ
De 39 kommuner har overfor Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg dokumenteret, at der er en lang række problemer med udligningssystemet. Eksempelvis har vi peget på, at det nuværende udligningssystem skævvrides af et ulogisk og boligkriterium med en tilfældigt udvalgt åremålsafgrænsning. Et forhold, som meget illustrativt tildeler Københavns kommune 19.000 kr. i tilskud til ikke-eksisterende sociale udgifter på Nationalbankdirektøren. Det er hverken logisk eller rimeligt.

Den årlige fordeling af særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner viser med al uønskelig tydelighed, at man år efter år symptombehandler for skævhederne i udligningssystemet, i stedet for at tage hånd om selve ondets rod.

Symptombehandlingssystemet, hvor kommunerne hvert år på grædende knæ og med hatten i hånden søger om særtilskud, gør det vanskeligt for kommunerne at prioritere og planlægge langsigtet. Først sent i budgetlægningsprocessen ved vi i kommunerne, om vi er købt eller solgt. Og vel at mærke kun et år ad gangen. Hvis vi skal kunne drive kommunerne optimalt, er der brug for at gøre op med særtilskud og i stedet etablere et retfærdigt udligningssystem én gang for alle.

At der er behov for en udligningsreform, har en bred kreds af partier på Christiansborg da også givet håndslag på. Således nedsatte forligskredsen bag finansieringsreformen i efteråret 2009 et Finansieringsudvalg, som skal kaste et kritisk øje på hele udligningssystemet.

Blev udskudt før jul
Da kommissoriet blev fastlagt var planen, at Finansieringsudvalget skulle fremlægge resultaterne i december 2010. Desværre blev kommissoriet kort før jul sidste år trukket af plakaten og arbejdet udskudt et år, bl.a begrundet i, at finansieringsomlægningerne på sundheds- og beskæftigelsesområdet skulle tænkes ind i udligningssystemet. Andre hensyn kan have spillet ind. Men vi vil ikke give os ud i en større motivspekulation om dette og hint, men blot opfordre den kommende regering og Folketing til at vise ansvar og respekt for det stor udredningsarbejde, der har været i gang de seneste to år.

Kommunerne har i den grad brug for kontinuitet i og sikkerhed for de kommunaløkonomiske rammer og lovgivning. Derfor skal opfordringen til den kommende regering være: Grib udligningsreformen nu, så ændringerne kan få virkning fra og med 2013. Der vil ligge et kæmpe analysearbejde klar ved årets udgang. Og et kæmpe problem afventer at blive løst. Der er ingen undskyldninger for at lade være.

Skævhederne er store og åbenlyse. Udligningssystemets systemfejl har nu i fem år drevet skatterne op. Tvunget servicen ned. Og tæret på likviditetsreserverne til et punkt, som nu truer med at sprænge det kommunale selvstyre og sætte en række kommuner under administration. Derfor haster det med at skabe en retfærdig udligning og klarhed over kommunernes fremtidige indtægtsgrundlag.

På vegne af 39 kommuner

Erik Lund (K), borgmester i Allerød
Kirstine Jensen (S), borgmester i Hillerød
Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt
Henning Jensen-Nyhuus (S), borgmester i Randers
Curt Sørensen (S), borgmester i Svendborg
Kirstine Bille (SF), borgmester i Syddjurs
Gylling Haar (V), borgmester i Varde
Steen Dahlstrøm (S), borgmester i Middelfart.