Skarpere spørgsmål, en bedre samtale med patienterne og færre konflikter. Det er nogle af de ting, som vagtlægerne i Region Syddanmark skal på skolebænken for at lære. Det sker til foråret, hvor 400-500 vagtlæger i regionen skal på kursus i kommunikation, oplyser DR syd.
Kurserne skal sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling, når de ringer til vagtlægen, fortæller vagtchef for Lægevagten i Region Syddanmark Ole Holm-Thomsen. Ideen til kurserne fik regionen, efter at en kvinde døde af en blodprop i foråret 2014, fordi en vagtlæge afviste at hjælpe hende. Kurserne tager derfor netop udgangspunkt i de tilfælde, hvor noget er gået galt i kommunikationen mellem vagtlæge og patienter.
- Det handler om at blive bedre til at lytte for at få informationer, så vi kan træffe en beslutning. I første omgang kommer patienterne ikke til at opleve en stor forandring. Men i de situationer, hvor det er gået galt i kommunikationen, skal vi være bedre. Og vi håber, at patienterne vil opleve det som en forbedring, siger Ole Holm-Thomsen til DR Syd.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.