De regionale væksthuse i Herning og Vordingborg er så pressede for at fremvise resultater, at de betaler kommunernes erhvervskontorer findeløn for at henvise iværksættere til gratis rådgivning, skriver ErhvervsBladet.
Ordningen indebærer, at et kommunalt erhvervskontor typisk får 2.500 kr. for hver iværksætter, der henvises, og 4.000 for større firmaer. Findelønnen vækker forargelse både hos private konsulenter og erhvervskontorer i de regioner, hvor præmieordningen ikke praktiseres.
- Det er uheldigt, at der på den måde er penge mellem offentlige aktører, der skaffer kunder til hinanden, siger konsulent i Dansk Industris kontor for mindre og mellemstore virksomheder, Sune Jensen.
Direktør i Væksthus Sjælland, Mads Krag, siger, at betalingen til kommunerne har været nødvendig for at sikre et gnidningsfrit samarbejde mellem kommunernes erhvervskontorer og væksthuset.
- Kommunernes erhvervskontorer er nogle steder delvis privat finansierede. Det er en ny opgave for dem at finde emner til væksthuset, og det har vi så valgt at kompensere dem for. Men ordningen behøver ikke blive permanent.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.