Borgmester Torben Nørregaard (V) har ellers på flere borgermøder sagt til borgerne, at hvis ikke kommunen selv finder placering til de nye, store vindmøller, så vil regeringen ved hjælp af et Landsplandirektiv beslutte, hvor de fremtidige vindmøller skal stå.
For det har regeringen og tidligere miljøminister Connie Hedegaard hidtil meldt nu. Men energiforliget har åbenbart ændret den holdning.
I den nye energiaftale står, at der skal indgås en aftale med KL om reservation af arealer til rejsning af 75 megawatt vindmøller på land i 2010 og 2011. Det svarer til i alt 50 vindmøller på hver 3 megawatt.
Lars Chr. Lilleholt oplyser, at de 50 møller er oveni de møller, der skal rejses som følge af skrotningsaftalen fra 2004. Af de 350 nye møller, som den aftale indebærer, er der fundet plads til 320, oplyser han.
Når pladsen skal findes til de 50 nye møller, har Lars Chr. Lilleholt også en helt ny melding. Han siger:
- Venstre kan sagtens forestille sig, at der i den forbindelse også kan indgå en screening af statens arealer.
Netop placering vindmøller på statens arealer er noget af det, de borgere, der har protesteret mod vindmølle-planerne ved Vognkær og Brejning har foreslået som en alternativ løsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.