dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jesper Skov Mikkelsens far, Erik Skov Mikkelsen - med valgplakat ude til venstre - er også i byrådet i Mariagerfjord.
Venstre i Mariagerfjord

V i Mariagerfjord cementerer ny spids i glidende generationsskifte

Følg de seneste manøvrer i Venstre op til KV25 - udover i Mariagerfjord også i Silkeborg og Vejen.
2. NOV 2023 8.55

Glidende generationsskifte kalder Nordjyske det, som Venstre i Mariagerfjord netop har gennemført ved at vælge byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen som ny spids - uden modkandidat. Kort efter KV21 meldte nuværende borgmester Mogens Jespersen ud, at dette er hans sidste periode.

I forvejen havde den lokale V-bestyrelse peget på Jesper Skov Mikkelsen, som er erhvervskunderådgiver og fra Hobro, der til avisen pointerer, at han vil forsøge at fastholde det gode samarbejde med de andre partier, som Mogens Jespersen i dag praktiserer.

Ved KV21 gik Venstre fra 12 til 11 af de 29 stole, og Jesper Skov Mikkelsen fik med 349 personlige stemmer femteflest i partiet.

I Silkeborg har Venstre ikke længere borgmesterposten. Helle Gade (S) overtog den fra Steen Vindum (V) ved KV21. Vindum er fortsat sit partis bud på en borgmester, men kun knebent, idet han i april vandt afstemningen om at blive spids foran en udfordrer, byrådsmedlem Morten Høgh.

Den lokale Midtjyllands Avis har valgt at spørge den mangeårige folketingspolitiker Kristian Pihl Lorentzen, der røg ud af Folketinget ved FV22, om byrådspolitik kunne være noget for ham. Han bor i Silkeborg Kommune og siger til avisen, at det vil han tage stilling til om et år. Ved KV21 gik V i Silkeborg fra 11 til otte ud af 31 pladser.

Og nu vi er ved Venstre, så må partiet i Vejen efter næste valg sige farvel til formanden for Udvalget for Skoler og Børn Carsten Kumbach. Til JydskeVestkysten siger han, at denne bliver hans sidste periode i byrådet. Her mistede V borgmesterposten, efter at Egon Fræhr (V) ikke genopstillede, og Frank Schmidt-Hansen (K) kunne sikre sig borgmesterposten med støtte fra Socialdemokratiet. V gik fra 10 til 9 ud af 27 pladser i byrådet.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/v-i-mariagerfjord-cementerer-ny-spids-i-glidende-generationsskifte

GDPR