FAABORG-MIDTFYN: To måneder efter at være vraget som spidskandidat til KV21 har Ole Pedersen meldt sig ud af Venstre og ind i Lokallisten, hvis eneste byrådsmedlem han bliver.
Hans gamle parti reduceres fra syv til seks mandater i byrådet. Han begrunder overfor Fyns Amts Avis sit farvel til V med at "opbakningen fra partiet ikke står mål med de kræfter, jeg lægger i det".
Ole Pedersen kom i byrådet ved KV17 efter et forgæves forsøg ved KV13. Lokallisten kom under navnet Sydfyns Borgerliste i byrådet ved KV13, skiftede navn siden til Borgerlisten, men opnåede ikke valg ved KV17. Partiet skiftede tidligere i denne måned navn til Lokallisten, fordi navnet Borgerlisten nu er registreret landsdækkende til Klaus Riskær Pedersens parti.
mk