Uværdigt at skabe en stemning af grådighed

Af Geert Jørgensen

Det er ukorrekt og bør være imod bedre vidende, når formanden for Faaborg-Midtfyns socialudvalg til DR siger, at kommunerne ikke har indflydelse på opholdsstedernes økonomi og kalder det for et 'tag-selv-bord', når der skal anbringes børn og unge udenfor hjemmet.

Det er således også uacceptabelt og ødelæggende for det helt nødvendige samarbejde, som skal være mellem opholdsstederne og de enkelte kommuner i disse sager, når P4 Fyn i sin overskrift skriver: 'Opholdssteder malker kommunekassen'.

Kommunen intet gummistempel
Kendsgerningen er, at de kommuner, som opholdsstederne ligger i, i hvert eneste tilfælde skal vurdere og godkende den økonomi, der er forbundet med opholdsstedets takst. Uden kommunens godkendelse vil der ikke være prisstigninger overhovedet.

Selv om kommunerne efter loven ikke kan fastsætte opholdssteder og botilbuds serviceniveau, og selv om de ikke alene med henvisning til økonomi kan afvise en ansøgning om udvidelse fra et opholdssted, er det ikke det samme, som at der er tale om et tag-selv-bord. I debatten fremstilles det som om opholdsstederne kan fremsætte krav om en hvilken som helst opnormering eller aktivitetsudvidelse, og blot de har en faglig begrundelse, skal kommunen agere gummistempel og automatisk godkende ansøgningen og den medfølgende takstforhøjelse. Det ved LOS og mange af vores medlemmer af erfaring ikke er tilfældet.

Kommunen har kun pligt til at godkende udvidelsen - og den medfølgende økonomi - hvis også den vurderer, at der er fagligt belæg for det. Det betyder, at opholdsstedet skal dokumentere eller sandsynliggøre over for den godkendende kommune (beliggenhedskommunen), at der er en sammenhæng mellem den målgruppe, man arbejder med, kvaliteten i tilbuddet og de ressourcer, man bruger på opgaven. Opholdsstedet kan ikke bare ansætte flere medarbejdere for at gøre det nemmere for sig selv. Heller ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Man fjerner fokus fra de unge
Lovgivningen ligger fast på dette område. Økonomien må ikke være afgørende for, hvilke tilbud de anbragte børn skal have. Men i hvert eneste anbringelsestilfælde ligger der en forhandling og en godkendelse hos den godkendende kommune til grund for, hvad der kan og skal tilbydes. En godkendelsesprocedure, der har til formål at sikre, at de udsatte børn og unge får den hjælp, de har brug for. På denne baggrund er det både urimeligt og nedbrydende at tale om malkning af kommunekasser.

Men virkeligheden på området kan forekomme både kompliceret og uigennemskuelig. En af årsagerne hertil kan være, at det i langt de fleste tilfælde ikke er den kommune, som godkender behandlingsindsatsen og dermed prisen, som betaler for anbringelsen på stedet. Det er nemlig den anbringende kommune, der skal betale regningen, men det er den kommune, hvor barnet eller den unge konkret anbringes, der skal godkende den indsats, stedet tilbyder.

Både anbringelsessteder og andre, der er involverede i disse processer, anerkender og tager hensyn til kommunernes stramme økonomi, og prisstigninger, der har noget som helst andet formål end at give børn og unge eller psykisk syge anstændige og rimelige muligheder, er naturligvis uacceptable. Men begynder man at kaste med snavs og tale om 'malkning af kommunekasser' og 'tag-selv-borde', fjerner man fokus fra, hvad det handler om: Nemlig at give børn og unge med en ulykkelig og ofte uværdig start på livet en fair chance i livet.

Nemt, men uværdigt
Det er nemt at skabe en stemning af grådighed og ragen til sig, hvis man på grund af lavvande i kommunekasserne fjerner fokus fra, hvad målet med anbringelser af børn og unge og af psykisk syge er. Men det er uværdigt, og de prisstigninger, som finder sted, hvad enten der er tale om private eller kommunale anbringelsessteder, er netop gennem lovgivningen sikret at have en faglig og nødvendig baggrund.

I det lys er det værd at registrere, at kommunerne også på deres egne institutioner oplever prisstigninger. Men også her gælder det, at det intet har med et tag-selv-bord at gøre.

Ifølge en analyse, som Deloitte har udarbejdet for Finansministeriet og offentliggjort den 17. maj 2010, og som er refereret i TV Avisen, skyldes prisstigningerne på de offentlige institutioner primært lønstigninger, vikarer og opnormeringer på grund af stigende krav til indsats, dokumentation, handleplaner m.v.

Analysen viser i øvrigt, at kommunerne også oplever tillægsydelser som et problem på de offentlige institutioner. Her bør alle parter sætte sig sammen, kommuner, offentlige og private institutioner og sikre sig, at der så vidt det overhovedet er muligt er fuld klarhed over hvad, der er indeholdt i den kerneydelse, som kommunen betaler for gennem taksten, og hvad der må betales som en tillægsydelse. Også her medvirker LOS naturligvis gerne i et udviklingsarbejde for at skabe bedre modeller for aftalerne.

De omtalte indslag kan ses på www.dr.dk. Skriv "opholdssteder" i søgefeltet. Indslaget i TV Avisen var den 16.6.2010 kl. 18.30.

Geert Jørgensen, direktør, LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.