Urimeligt pres på bygherrer, noget, der ligner bestikkelse eller helt legitimt?
To millioner i gave til at renovere et gammelt kulkranspor er i centrum, når det gælder udbygningsaftaler i Aarhus.
Foto: Brian Karmark, Ritzau Scanpix

Først Aalborg så Aarhus:
Urimeligt pres på bygherrer, noget, der ligner bestikkelse eller helt legitimt?

Nu også tvivl og diskussion om udbygningsaftaler i Aarhus.
24. MAJ 2022 14.30

AARHUS: Udbygningsaftaler i den kommunale verden kom for alvor på dagsordenen, da to topchefer i Aalborg  - en stadsarkitekt og en forvaltningsdirektør - mistede deres job ovenpå en række ulovlige eksempler.

Her havde der været en praksis siden 2011, hvor firmaer er blevet presset af kommunen til at betale for offentlig infrastruktur og til gengæld få lokalplanmæssige fordele. 

At den slags aftaler er nogle kildne sager viser sig nu også i Aarhus, hvor forvaltningschef Luise Pape Rydahl ellers over for DK Nyt i januar forklarede, at et servicetjek havde vist, at praksis var i orden. Det springende punkt var, om udbygningsaftalerne reelt var frivillige, som de skal være. Og det var de, lød konklusionen.

Forvaltningen fik tjekket 48 aftaler, og både juridiske tjeklister, procedurebeskrivelser og bygherrevejledninger viste sig i orden - med tydelig markering af, at aftalerne skal være frivillige.

I Aalborg lød klagen fra bygherrer, at kommunen havde misbrugt ordningen til at kræve ulovlig betaling. Og nu er samme kritik kommet frem i Aarhus, hvor bygherre Olav de Linde via Jyllands-Posten retter en skarp kritik mod kommunen, for han oplevede ingen frivillighed, da han skulle have godkendt sit højhus på Mindet, der blev vedtaget af byrådet i juni sidste år.

Interessen stoppede

Af lokalplanen fremgår ifølge JP, at bygherren blandt andet forpligter sig til at etablere forlægning af cykelsti og fortov, særlige arealer ved en havnegade, en stikvej ind mod Filmbyen, en markeds-og multisportsplads og cykelparkering ved et p-hus og en andel af en såkaldt rekreativ forbindelse ud til Tangkrogen. Da der opstod uenighed om størrelsen af den andel, stoppede kommunens interesse i at planlægge udover lokalplanrammen.

Og mens de Linde mener, at kommunen skal stoppe sin praksis med udbygningsaftaler, fastholder Rydahl over for avisen, at det er "helt legitimt for en kommune at mene, at man ikke vil gå videre med et projekt – og i dette tilfælde et meget stort projekt. Så er der mulighed for, at udvikler kan tilbyde en udbygningsaftale, og hvis den tilvejebringer den nødvendige infrastruktur, så kan det være med til at bane vejen for at bygge ud over kommuneplanrammen".

Også i et andet projekt i bymidten i Aarhus er omdrejningspunktet en udbygningsaftale. Århus Stiftstidende beskriver, hvordan byrådet har afvist et lokalplanforslag til et højhus på 27 etager på Frederiks Plads uden almene boliger. Derved bortfalder også en aftale om, at bygherren skulle give to millioner kroner i gave til  det gamle kulkranspor, en anden af de såkaldte rekreative forbindelser i Sydhavnsområdet.

Juridisk uenighed

Direktør for Teknik og Miljø Henrik Seiding forklarer over for JP, at kommunens jurister er kommet i tvivl om, hvorvidt en donation rent juridisk kan være en del af en udbygningsaftale. Det mener bygherrens advokat, at den kan, men de kommunale jurister er kommet i tvivl.

Den radikale gruppeformand Metin Aydin siger samme sted, at "ideen om, at man kan bygge ud over kommuneplanrammen ved at indgå en udbygningsaftale, virker som en meget mærkelig form, og jeg har brug for at få opklaret, hvordan de udbygningsaftaler indgås, og hvor meget de bliver brugt".

Han bakkes op af udvalgsmedlem Gert Bjerregaard (V), der dels er bekymret over at bruge aftalerne som en handelsvare, dels hvis "en bygherre kan ende med at få lov til at bygge mere, hvis han tidligt i processen fastslår, at han vil donere x antal millioner kroner. Så er vi pludselig inde i noget, som minder meget om egentlig bestikkelse af kommunen."

Kan opleves som tvang

Ved servicetjekket tidligere i år understregede Luise Pape Rydahl, at en melding fra kommunen om, at der ikke er sat penge af til ny infrastruktur i forbindelse med en byggeret, af bygherren kan opleves som en slags tvang.

Ikke mindst når det samtidig oplyses, at den eneste vej frem for en lokalplan vil være, at grundejeren frivilligt tilbyder en udbygningsaftale.

Hun pointerede, at det stiller store krav til, hvordan der kommunikeres fra kommunens side i forbindelse med dialogen om udbygningsaftaler, så det overfor bygherren tydeliggøres, at der er et reelt valg i forhold til, om der skal arbejdes videre med en frivillig udbygningsaftale. Kommunen kan aldrig forlange en udbygningsaftale, det skal ske på grundejerens opfordring.