AARHUS: I Aalborg har den kommunale praksis med udbygningsaftaler med bygherrer været så meget på et skråplan, at den førte til hjemsendelse af to chefer. På den baggrund valgte Aarhus Kommune, der også benytter sig af samme slags aftaler, at gå sin praksis efter, og den har vist sig at være i orden.

Det oplyser forvaltningschef Luise Pape Rydahl til DK Nyt, efter et såkaldt servicetjek af den kommunale praksis på området, der handler om, at en grundejer kan tilbyde at bidrage til finansieringen af infrastruktur i forbindelse med nybyggeri for at få gang i en lokalplan.

Det springende punkt er, hvorvidt udbygningsaftalerne reelt er frivillige, som de skal være. Og om kommunen kan dokumentere, at der er tale om frivillighed. I Aalborg har klagen fra bygherrer blandt andet gået på, at kommunen har misbrugt ordningen til at kræve ulovlig betaling.

Kan opleves som tvang

Aarhus har tjekket 48 udbygningsaftaler i forbindelse med lokalplaner, og både juridiske tjeklister, procedurebeskrivelser og bygherrevejledninger har vist sig i orden - med tydelig markering af, at aftalerne skal være frivillige.

Forvaltningschefen understreger, at en melding fra kommunen om, at der ikke er sat penge af til ny infrastruktur i forbindelse med en byggeret, af bygherren kan opleves som en slags tvang. Ikke mindst når det samtidig oplyses, at den eneste vej frem for en lokalplan vil være, at grundejeren frivilligt tilbyder en udbygningsaftale.

Hun pointerer, at det stiller store krav til, hvordan der kommunikeres fra kommunens side i forbindelse med dialogen om udbygningsaftaler, så det overfor bygherren tydeliggøres, at der er et reelt valg i forhold til om der skal arbejdes videre med en frivillig udbygningsaftale. Kommunen kan aldrig forlange en udbygningsaftale, det skal ske på grundejerens opfordring.

I Odense bruger man slet ikke den slags aftaler, mens man gør det - inden for lovens rammer - i Esbjerg, København og altså også Aarhus.

Efter tjek: Aarhus har styr på sin aftale-praksis