AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Organisation til kommunerne: Skær ikke i idrætten

Idrætsorganisationen advarer kommuner mod besparelser på fritidsområdet og peger på konsekvenser for trivsel og fællesskab.

Da Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS) i weekenden holdt generalforsamling i Slagelse, lød der et klart opråb til kommunerne: Tænk langsigtet i de kommende budgetprioriteringer og hold hånden over idrætten.

- Fritidsområdet udgør kun en meget lille del af de samlede kommunale udgifter. Derfor er det vigtigt også at tænke på den lange bane. Idrætten bidrager ikke kun til fysisk aktivitet, men også til mental sundhed og social sammenhængskraft. Foreningslivet er balsam for sjælen og en vigtig del af indsatsen mod den stigende ensomhed blandt både unge og ældre, sagde formand Jørn C. Nielsen.

Ifølge DIS er støtten til foreninger flere steder under pres, samtidig med at udgifter til drift og faciliteter stiger. Det kan føre til højere kontingenter og færre tilbud i foreningslivet.

Organisationen peger samtidig på, at investeringer i idræt på sigt kan reducere udgifter på sundhedsområdet.

DIS repræsenterer i dag over halvdelen af landets idrætsråd, og fem kommuner er for nuværende medlemmer: Aalborg, Odense, Esbjerg, Frederiksberg og Vejle.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/organisation-til-kommunerne-skaer-ikke-i-idraetten

GDPR