AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

I Ringkøbing-Skjern er affaldssortering et skolefag

Ny affaldsskole kombinerer undervisning med ræs, escaperoom og teamwork for at styrke børns viden om sortering.

RINGKØBING-SKJERN: To 5. klasser fra Afdeling Alkjær på Ringkøbing Skole har byttet klasselokalet ud med en dag på Affaldsskolen i Skjern, hvor affaldssortering bliver til leg gennem konkurrencer og praktiske øvelser.

På den tidligere grenplads, som nu er omdannet til skolegenbrugsplads, bliver eleverne introduceret til affald som mere end bare skrald.

"Affald er en videnskab", siger Malene Nielsen, der er vejleder på Genbrugspladsen i Tarm og underviser eleverne på dagen.

Undervisningen foregår gennem aktiviteter som sorteringsræs med mooncars, et kemirum og et escaperoom, hvor eleverne konkurrerer på tid og skiftes til at prøve de forskellige poster.

- I dag handler det om vigtigheden af at sortere, for det er svært. Og så skal børnene lære at spille hinanden gode gennem teamwork. Vi har også forsøgt at vælge noget genkendeligt affald til aktiviteterne, så børnene ved, hvordan affaldet skal sorteres, når de kommer hjem, forklarer Malene Nielsen.

Affaldsskolen er et gratis tilbud til alle kommunens 5. klasser og kan bookes til halvanden times undervisning på udvalgte hverdage.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/i-ringkoebing-skjern-er-affaldssortering-et-skolefag

GDPR