Aarhus giver sin praksis med udbygningsaftaler et servicetjek
Aarhus Kommuns håndtering af udbygningsaftaler skal nu under lup efter Aalborg-sagerne.
Foto: Morten Rasmussen, Ritzau Scanpix

Efter Aalborg-sagen:
Aarhus giver sin praksis med udbygningsaftaler et servicetjek

I Esbjerg finder man også udbygningsaftaler - men på bygherrens initiativ, som planloven foreskriver. I Odense er der slet ikke forekommet den slags aftaler siden 2007, hvor planloven gav den mulighed.
21. DEC 2021 12.57

Den kommunale praksis med udbygningsaftaler i Aalborg, som af advokatfirmaet Horten er erklæret ulovlig og betød to hjemsendelser - af stadsarkitekten og en direktør - får nu konsekvenser i en anden stor bykommune, Aarhus.

Forvaltningschef i Teknik og Miljø Luise Pape Rydahl oplyser til DK Nyt, at det nu er aftalt, at Aarhus Kommunes administrationsgrundlag på området skal gennemgås for at se, "om det giver anledning til ændringer i eller præcisering af administrationsgrundlaget og kommunens håndtering af disse sager."

De ulovlige aftaler i Aalborg handler om en kommunal praksis siden 2011, hvor firmaer er blevet presset af kommunen til at indgå udbygningsaftaler og dermed betale for offentlig infrastruktur og til gengæld få lokalplanmæssige fordele. 

Udbygningsaftaler er en mulighed i planlovens paragraffer - men skal efter loven udtrykkeligt være på bygherrens initiativ, og det har tilsyneladende ikke været tilfældet hver gang i Aalborg.

I Esbjerg har man tilsyneladende holdt sig inden for rammerne. Formand for Plan- og Miljøudvalget Karen Sandrini (S) oplyser til DK Nyt, at praksis i Esbjerg "knytter sig op af mulighederne i planlovens §21, hvilket betyder, at udbygningsaftalen skal ske på opfordring fra en grundejer/projektejer:

- Det kan ske under forudsætning af, at et projekt kan få en højere kvalitet end ellers, eller hvis der fra projektejer er ønske om at fremrykke en lokalplanlægning i forhold til kommuneplanen. Dette er der ofte et ønske om, siger hun, der iøvrigt ikke fortsætter på den post efter nytår.

Ifølge Karen Sandrini er samlet praksis i Esbjerg, at 1) Initiativet skal komme fra grundejeren. 2) Arbejdet skal være relevant. 3) Aftalen må ikke vedrøre et forhold, som kommunen alligevel skulle udføre.

Fra Odense lyder det fra den presseansvarlige i By- og Kulturforvaltningen, at Odense Kommune slet ikke har lavet nogle udbygningsaftaler. DK Nyt har endnu ikke fået svar på, om det skyldes, at ønsket aldrig har været på banen - eller er blevet afvist. 

København udsætter sit svar til den nye overborgmester træder til, og Randers har ikke svaret endnu.

Formanden for faggruppen Planlægning i KTC, Lotte Højgaard, har overfor DK Nyt oplyst, at hun finder sagen meget relevant at tage op på det næste faggruppemøde for at drøfte god forvaltningspraksis og spændvidden for, i hvilken udstrækning kommunen kan indgå aftaler med bygherre.

- Vi har før talt om udbygningsaftaler, og det er mit indtryk, at det er med store forskelle, hvordan kommunerne arbejder med dem, siger formanden for de kommunaltekniske chefer, der dog ikke er i tvivl om, at aftalerne skal basere sig på frivillighed.