dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mogens Lønborg (K):
- Urimeligt at eftergive store fejl-pensioner

»Urimelig og lotteri-agtig forskelsbehandling,« siger konservativ borgmester om Københavns oprydningsplaner efter pensionsrod
15. JUN 2007 9.58
Planerne om at lade ansatte beholde de pensionskroner, de har fået for meget af Københavns Kommune, får en hård medfart af de konservatives sundhedsborgmester Mogens Lønborg.

- Det vil støde den almindelige retfærdighedssans, hvis ikke vi holder fast i, at store beløb skal tilbagebetales, siger han til Jyllands-Posten.

Lønborg kritiserer, at embedsmænd planlægger at lade ansatte, der har fået for mange pensionskroner beholde dem, mens kommunen endnu ikke har været i stand til at hjælpe 6.000 ansatte, der har fået for lidt indbetalt på pensionen.

Pinligt
Han kalder det pinligt, at kommunen endnu ikke har fået ryddet op efter et større lønrod i 2004 og efterlyster, at overborgmester Ritt Bjerregaard (S) påtager sig ansvaret for oprydningen af både lønsager og pensionssager og sætter en deadline for, hvornår de ansatte kan regne med, at problemerne er løst.

De Radikales gruppeformand og medlem af økonomiudvalget Manu Sareen mener dog, at eftergivelse er en god idé:

Bagatelgrænsen
- At kigge alt igennem og indkræve en masse beløb koster ufatteligt meget og er nok mere uhensigtsmæssigt, end de fleste forestiller sig. Derfor har jeg fuld tillid til, at embedsmændene får lagt en fornuftig plan for at eftergive beløbene, siger han.

Manu Sareen mener dog, at kommunen skal kræve de allerstørste beløb hjem, men at han godt kunne forestille sig, at ansatte kan få lov til at beholde eksempelvis beløb på 50.000 kroner.

Mogens Lønborg mener, at der kan være beløb, der er så små, at det ikke kan betale sig at indkræve dem, men siger:

- Jeg vil ikke lige lægge mig fast på, hvor bagatelgrænsen skal ligge. Men i hvert fald ikke ved 50.000 kr. Det er et fuldstændigt vildt beløb at eftergive.

Sundhedsborgmesteren nævner i stedet beløb som 1.000 kr. eller 1.500 kr. som mulige bagatelgrænser.

Københavns Kommune har konstateret fejl i pensionsindbetalingerne hos 33.500 ansatte. Kommunen har udbetalt anslået 12. mio. kroner for meget til 27.500 ansatte og anslået 12 mio. kr. for lidt til 6.000 ansatte.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/urimeligt-at-eftergive-store-fejl-pensioner

GDPR