Ungdomsøen runder 10.000 besøgende

KORT NYT25. JAN 2020 10.47

Ungdomsøen, der ligger på det gamle Middelgrundsfort i Øresund, åbnede for fire måneder siden og har allerede nu haft 10.000 besøgende. Det er 3.500 flere end forventet. Det skriver TV2 Lorry. 

Ungdomsøen åbnede i august 2019 med det formål at give unge engagerede mennesker fra hele landet et sted at mødes for at sove i shelters, udvikle idéer og debattere demokrati. Samtidig skulle øen være et sted, hvor organisationer, der arbejder med unge mennesker, kunne få en ny platform for deres eksisterende aktiviteter. 

Øen har indtil nu været vært for blandt andet en frivilligweekend, klimakonference og elektronisk musikfestival. Øen er åben for alle og kan tilgås med egen båd, eller med en færge, der sejler en gang om dagen fra Nyhavn. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt