dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Offentlighedsrådgiver:
Uklarhed om regler for aktindsigt i afdødes journaler udfordrer retssikkerheden

Det er uanstændigt, når kommuner afslår at give aktindsigt i en afdød forældres journal, mener offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. En forældet principafgørelse fra Ankestyrelsen er med til at skabe uklarhed.
28. SEP 2021 8.45

Har man som efterladt ret til at få aktindsigt i sine afdøde forældres journaler?

Nej, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing til DK Nyt. Det følger af hensynet til afdødes privatliv. 

Spørgsmålet er, om man bør have ret til det.

- Jeg mener, at man som nærmeste pårørende skal have ret til at kende forløbet, siger retsordfører for SF Karina Lorentzen Dehnhardt til DK Nyt med henvisning til en sag fra Egtved, hvor en ældre kvinde døde på hospitalet, efter hun få dage forinden var blevet fundet liggende hjælpeløs i sit hjem.

Efter hændelsen, som Vejle Amts Folkeblad har beskrevet, søgte den ene af de to efterladte døtre aktindsigt i moderens journal, men fik afslag af kommunen, der begrundede det med, at datteren efter forvaltningsloven ikke kan anses for at have en "væsentlig og individuel interesse" i sagen. Den vurderer derimod, at hun på grund af "nær familiemæssig tilknytning" har en "følelsesmæssig og personlig interesse" i sagen, og at det ikke berettiger til aktindsigt. 

Kommunen har også vurderet og afvist anmodningen efter offentlighedsloven med henvisning til, at oplysningerne vedrører moderens private forhold. Det fremgår yderligere af afslaget, som DK Nyt har fået indsigt i, at kommunen har overvejet at give aktindsigt efter det såkaldte meroffentlighedsprincip, men vurderet, at oplysningerne er omfattet af tavshedspligt.

Lovgivning mangler klarhed 

Ifølge Sten Bønsing skal loven beskytte den afdøde mod, at oplysninger, som personen har ønsket at holde skjult fra familien, ser dagens lys.

- Der kan komme ting frem, som moderen ikke bryder sig om, at døtrene skal vide. Hendes private liv var hendes, siger han.

Derfor skal der helt særlige interesser til, at efterladte kan få aktindsigt i afdøde familiemedlemmers journaler. Og det er ikke nok, at man som nærmeste efterladte ønsker at få vished omkring forløbet.

Men det bør udfordres, mener offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved DMJX Oluf Jørgensen. For når en person er død, er det de nærmeste pårørende, der repræsenterer borgeren. 

- Meningen med aktindsigtsregler er, at borgeren skal have mulighed for at varetage sine interesser over for myndighederne og have indsigt i, hvad de foretager sig, siger han til DK Nyt.

Der kan være mistanke om fejlbehandling, eller det kan være, de efterladte ønsker at undersøge, om der er sket fejl i hjemmeplejen, på et plejehjem eller sygehus. Det er et eksempel på en juridisk problemstilling, der kan få betydning for rigtig mange mennesker, så det er vigtigt, at der bliver skabt klarhed over reglerne, mener han.

Principafgørelse ændrede praksis

Ifølge Oluf Jørgensen er afslag som det beskrevne uberettiget. Han mener udmærket, at en kommune eller sundhedspersonale kan give de pårørende indsigt, også uden at komme på kant med tavshedspligten.

- Det er det eneste anstændige og et almindeligt retsprincip, men nu er der kommet en anden praksis, siger han med henvisning til en, efter hans mening, forkert principafgørelse fra 2010, der gjorde, at praksis blev ændret. En afgørelse der, påpeger Oluf Jørgensen, i øvrigt blev kasseret i 2019.

Han påpeger, at nærmeste pårørende har ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler for parter, offentlighedsloven paragraf 8 om egenacces, sundhedsloven paragraf 45 og/eller efter databeskyttelseslovgivningen. Men han ser gerne, at spørgsmålet bliver taget op af ombudsmanden, så usikkerheden, om hvad man kan og efter hvilke regler, bliver fejet af banen.

Mandag skrev Karina Lorentzen Dehnhardt efter endnu en sag om afslag på aktindsigt i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, at hun nu er gået til justitsminister Nick Hækkerup for at bede ham svare på, hvorvidt det er i orden at nægte pårørende aktindsigt, og om de i givet fald skal have ret til at få det.