
HADERSLEV: Viceborgmester og udvalgsformand Benny Bonde (LA), der flere gange tidligere er blevet dømt for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven i forbindelse med sit landbrug, er nu igen meldt til politiet af sin egen forvaltning.
Ifølge Lokalavisen gælder det en sag om kraftig sænkning af vandspejlet i Ejsbøl Sø, hvor der er foretaget opgravning af afløbet fra søen. Maskinelt er sten og grus gravet op af afløbet over en strækning på 10-12 meter. Resultatet er den store sænkning af vandspejlet - efter kommunens vurdering på 40 cm - i den 18 ha store sø.
I politianmeldelsen konstateres, at kommunen betragter udgravningen som en forsætligt overtrædelse af forholdsvis grov karakter. I tre sammenlignelige sager er der i 2011 og 2014 givet bøder på 3000 kr., i 2012 lød bøden på 5000 kr. Det ulovlige forhold menes at have fundet sted mellem december sidste år og dette års forår. Benny Bondes bror er ifølge avisen blevet politianmeldt i samme sag.
Har ikke udvalgets tillid
Bonde har forklaret JydskeVestkysten, at vandstanden i søen var for høj, og de bagvedliggende arealer kom under vand. Han vil dog ikke afsløre, hvem der foretog reguleringen, som kommunen mener er et brud på både naturbeskyttelsesloven og vandløbsbestemmelserne
At Benny Bonde har verserende miljøsager i retssystemet, har før betydet, at han ikke har fået sine udvalgsfællers fuldmagt til at kunne afgøre småsager i teknisk udvalg, sådan som det ellers er kutyme, at en udvalgsformand kan.
Han har tidligere været i retten tiltalt for at have 'slettet' tre søer på henholdsvis 400, 500 og 450 kvm. på sine marker ved at dræne og fylde dem med jord.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.