
HADERSLEV: Viceborgmester og udvalgsformand Benny Bonde (LA), der flere gange tidligere er blevet dømt for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven i forbindelse med sit landbrug, var i denne uge igen i retten.
Netop det forhold, at han har en verserende miljøsag i retssystemet, har betydet, at han ikke har fået sine udvalgsfællers fuldmagt til at kunne afgøre småsager i teknisk udvalg, sådan som det ellers er kutyme, at en udvalgsformand kan. Han har ikke udvalgets tillid. Se Miljøudvalg begynder med massiv mistillid.
Bonde stod tiltalt for at have 'slettet' tre søer på henholdsvis 400, 500 og 450 kvm. på sine marker ved at dræne og fylde dem med jord. Ifølge JydskeVestkysten medgav Bonde, at han havde fyldt den første sø, men mente, den kun var et vandhul, og at ingen af de tre søer var større end de 100 kvm., som de skal være for at kunne kaldes 'søer'.
Naturmedarbejderen, der i efteråret 2012 havde inspiceret Bondes jorde efter en henvendelse fra Naturstyrelsen, kunne dengang ikke finde søerne, men havde ved hjælp fra gamle, men officielle kort beregnet dem til 400, 500 og 450 kvm. Hendes beregninger blev dog draget i tvivl af Bondes forsvarer, og på grund af tvivl om beregnings-metoderne blev proceduren og afgørelsen udsat af dommeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.