
Hvor langt de enkelte kommuner er nået på it-fronten, holder de skarpt øje med hos KMD. Siden begyndelsen af september får alle kommuner to gange om måneden en rapport fra KMD over, om de følger de stramme tidsplaner.
Hvis en kommune med problemer ikke har fået indhentet tidsplanen efter en uge, eskalerer sagen til direktørniveau hos KMD, og efter to uger lander den på bordet hos virksomhedens topchef, Lars Monrad-Gylling.
KL holder i september to seminarer for at få kommunerne til at lave nød- og beredskabsplaner, der skal ligge udskrevet på papir i en skuffe, når det går løs.
Ud over it-problemer kan man også forudse problemer med persondataloven: det er nemlig ikke lovligt at køre data sammen før tid, og dermed er kommunerne udelukket fra at dele informationer før 1. januar.
- Risikoen for fejl er derfor overhængende. Skrækscenariet er, at livsvigtige data om medicinering og behandling af borgerne i ældreplejen bliver utilgængelige i en periode, siger Allan Fonager, chefkonsulent i Rambøll Informatik, som er blandt de IT-selskaber, der hjælper kommunerne.
På grund af kommunesammenlægningerne lukkes alle offentlige IT-systemer den 22. december og ti dage frem.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.