
Derfor har regeringen ventet med at præsentere en reform, skriver seniorforsker Svend Lundtorp i dag i en kronik (se debat-sektionen på dk-nyt).
Årsag til sidste års sammenbrud
Svend Lundtorp, der udfører forskningsopgaver for bl.a. AKF og KL, vurderer at udligningsreformen er selve årsagen til, at forhandlingerne om kommunalreformen brød sammen sidste år. Sammenbruddet resulterede som bekendt i at reformen blev forhandlet på plads helt uden om oppositionspartierne.
Ifølge Svend Lundtorp skyldtes sammenbruddet, at regeringen også havde lovet en reform af de kommunale udligningsordninger. Men den var regeringen ikke parat til at præstentere ? og har heller ikke gjort det endnu. Fordi det er en tabersag.
Svend Lundtrop vurderer, at det ville blive en helt ustyrlig politisk proces, hvis sammenlægningen af kommuner og ændret udligning skulle ske samtidig.
Kan splitte partier i Folketinget
Reformen af udligningssystemet kan vise sig at blive meget sværere end sammenlægningerne. For her handler det om rigtigt mange penge, der skal flyttes fra fattige til rige kommuner. En udligningsreform rummer desuden konflikter, der er så store og så geografisk bestemte, at den kan risikere at dele Folketingets medlemmer efter valgkredse og ikke efter partier, forudser Svend Lundtorp.
Skattestop gør reform nærmest umulig
Han peger også på, at skattestoppet for alle kommunerne under ét yderligere gør en reform nærmest umulig med følgende begrundelse: Hvis skattestoppet skal respekteres, så skal de kommuner, der vinder ved en udligningsreform sætte skatten ned svarende til de skatteforhøjelser, som taberne tvinges til ? eller også skal taberne skrue deres serviceniveau ned i takt med deres forringede økonomi.
Som Svend Lundtorp skriver.
- Det bliver spændende at se regeringens udspil til en udligningsreform. Det er forståeligt, at det ikke er sket før kommunalvalget.
FAKTA
De kommuner, der betaler mest til udligning (kr. pr. indbygger):
Landsudlign. + hovedstadsudlign.
Søllerød 17.600 + 11.300
Hørsholm 14.400 + 8.800
Gentofte 14.000 + 8.500
Birkerød 9.300 + 4.900
Lyngby-Tårbæk 8.000 + 3.900
De kommuner, der modtager mest fra udligning:
Aalestrup 3.900
Nørager 3.900
Sindal 3.700
Højer 3.700
Hundested 3.000
Frederiksværk 3.000
Spøttrup 3.600
Kilde: Kommunal Udligning og generelle tilskud 2005. Indenrigsministeriet 2004
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.