Udgifterne til rehabilitering af handicappede er faldet med 9 pct.

Af DTHS-formand Torben West

I den seneste uge har vi kun hørt, at kommunernes udgifter til specialundervisning og udsatte børn er steget eksplosivt fra 2007 til 2009.
Formand i KL, Horsens-borgmester Jan Trøjborg (S), lægger nu op til et opgør med udgifterne til handicappede.

'Væksten på dette område har været tårnhøj, og det kan ikke fortsætte,' siger Jan Trøjborg. Det er imidlertid slet ikke så enkelt, som det fremstilles.

DTHS er en faglig sammenslutning af danske tale-, høre-, synsinstitutioner. Disse institutioner kaldes også kommunikationscentre. Der er landet over 26 institutioner, som yder specialundervisning, rådgivning, og rehabilitering til borgere med tale-, høre, og synshandicap.

DTHS har lavet en hurtig undersøgelse blandt sammenslutningens medlemmer - opgjort i faste priser på 2007-niveau. Tallene omfatter ca. 85 pct. af omkostningerne på landsplan.

Bruttodrift: Faldet fra 578,4 mio. kr. i 2007 til 523,8 mio.kr. i 2010  - et fald på 9,4 pct..

Lønudgifter: Faldet fra 437,9 i 2007 til 391,0 mio. kr. i 2010 - et fald på 10,7 pct.

Lønindex på undervisning- og socialområdet:  Fra 106,3 mio. kr. i 2007 til 121,7 mio. i 2010 - en stigning på 16,1 pct.

Det må således konstateres, at ydelserne til en meget stor gruppe handicappede ikke er steget, men faldet.

Det må konstateres, at lønudgifterne til dette område er faldet med 10,7 pct. i en periode, hvor lønnen til medarbejderne iht. overenskomsterne er steget med ca. 16 pct.

Allerede sparet drastisk
Denne lønstigning er ikke gennemført af de handicappede eller af institutionernes ledelser, men er resultatet af centrale forhandlinger. Betydningen af en faldende lønudgift, men et stigende lønniveau har betydet store reduktioner i de 'varme hænder' landet over.

Hvis lønstigningen var slået igennem i regnskabstallene på kommunikationscenter-området med uændret aktivitetsniveau, ville lønudgiften have været ca. 27 pct. større end den er nu. Der er altså allerede blevet sparet drastisk.

Udgifter til hjælpemidler til handicappede med høre-, syns- og kommunikationshandicap er ikke indeholdt i ovenstående. DTHS har ikke mulighed for at levere tal vedrørende hjælpemidler på området, men vi foretager udredninger og indstillinger til kommunerne på hjælpemiddelområdet.

Fuldt kommunalt ansvar
Hjælpemidler er blevet bevilget af kommunerne siden strukturreformen, og kommunerne har fået det fulde ansvar for hjælpemidler til handicappede. Kommunerne kan derfor ikke fralægge sig ansvaret og skyde det over på de handicappede.

Udgifterne til høreapparater er steget eksplosivt. Dette kan alene tilskrives lovgivningen på området, som gør styring på området umulig. Lovgivningen har en uhensigtsmæssig incitamentstruktur, uden mulighed for at kommunerne kan anlægge rimelige skøn, og med en drift, der er delt mellem sundhedsområdet og kommunerne. Ansvaret for dette ligger i Folketinget.

Udgifterne til hjælpemidler på synsområdet er ikke steget.
Udgifterne til hjælpemidler på kommunikationsområdet (tale) er beskedne og er kun steget begrænset.

Formand for DTHS, en faglig sammenslutning af danske tale-, høre-, synsinstitutioner, Torben West