
Af Jan Trøjborg(S), KL's formand
Så har regeringen - med vicestatsminister Lene Espersen i spidsen - påført sig høj hat og tryllestav! Regeringens udmelding (21.11) er ikke til at tage fejl af: Hvis blot kommunerne sender flere opgaver i udbud, vil borgerne få bedre offentlig service.
Den offentlige sektor får af ministeren på puklen for ikke at være produktiv og effektiv nok. Det ville være rart med underbyggende dokumentation for påstanden. Mon det er staten, hun tænker på? For fakta er, at kommunerne i disse år gennemfører effektiviseringer i milliardklassen.
Sidste år effektiviserede kommunerne for 1 mia. kr. - i overensstemmelse med den aftale, der er indgået med regeringen. Når det handler om erhvervslivet, har regeringen indtil for nylig næsten lukket øjnene for, at erhvervslivet i de fede år under højkonjunkturen præsterede en historisk lav udvikling i produktiviteten.
Borgerlig tilbageholdenhed
Regeringen er nervøs for, at øget udbud ikke kommer af sig selv. Men den aftale, vi indgik med regeringen for nogle år siden om øget konkurrenceudsættelse, kører jo som planlagt.
Hvorfor vil Lene Espersen så tvinge kommunerne til at lade private byde på udvalgte kommunale opgaver? Jeg har ingen ophævelser over for konkurrenceudsættelse. Men betingelserne skal være til stede for at få gode resultater. Og det er de ikke.
I kommunerne effektiviserer vi mest muligt. At konkurrenceudsætte flere opgaver er et af redskaberne her. Men jeg er ikke enig i, at det skal ske med tvang. Og jeg er slet ikke enig i regeringens påstand om, at det skal ske med tvang, fordi nogle kommuner har en ideologisk blokering. Hvad er det for kommuner, hvor ministeren mener, det er tilfældet?
I den kommunale sektor har vi ikke et ideologisk, men i stedet et pragmatisk forhold til konkurrenceudsættelse. Det dokumenterede Børsen forleden (18.11) med sin dækning af, at der blandt borgerlige borgmestre er en tilbageholdenhed med at sende kommunale opgaver i udbud.
Drop tvang
Tvang er ikke nødvendigt, når tallene sort på hvidt viser, at andelen af konkurrenceudsatte opgaver i kommunerne er stigende og større end nogensinde. Konkurrenceudsættelse er blevet en naturlig del af kommunernes værktøjskasse. I 2006 blev 20,2 procent af de kommunale opgaver udbudt. Alt tyder også på, at kommunerne når det aftalte mål om at konkurrenceudsætte 26,5 pct. af de kommunale opgaver i 2010.
Og kommunerne vil gerne udbyde flere opgaver. Det viser en undersøgelse, som KL's nyhedsbrev Momentum gennemførte tidligere på året. Her siger, syv ud af ti kommunaldirektører, at de forventer, at kommunen vil konkurrenceudsætte mere i de kommende år. Jeg vil med andre ord råde regeringen til at udskifte tvang med tillid. Samme Momentum-undersøgelse viser, at 93 pct. af kommunaldirektørerne oplever manglende interesse fra kompetente private leverandører på de store velfærdsområder, som fx plejeområdet.
Så hvordan har regeringen tænkt sig at lykkes med at tvinge kommunerne til at udbyde fx plejeopgaver - uanset om der findes kvalificerede private leverandører og uanset, hvad det måtte koste de svageste borgere i landet?
Mere fleksibilitet
Hvis det skal lykkes at få ambitionsniveauet op, når det gælder om at sende flere opgaver i udbud og understøtte målet om effektivitet, så kræver det, at vi får nogle mere fleksible udbudsregler.
KL har længe - sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv - efterspurgt en ændring af reglerne på for frit valg på ældreområdet. De gældende regler er en hindring for flere udbud på ældreområdet, fordi ordningen er for bureaukratisk og skuet sammen på en måde, der udelukker priskonkurrence.
Derfor er det tilfredsstillende, at der med regeringens bebudede ændring af udbudsloven er lagt op til, at det bliver mindre bureaukratisk at gennemføre udbud. Men jeg vil se det, før jeg tør tro på det.
Og derfor har KL netop skrevet til regeringen for at opfordre til, at der bliver formuleret ambitiøse mål for den forestående revision af EU's udbudsdirektiver.
Indlægget er bragt i dag, den 25. november, i Jyllands-Posten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.