
Af Knud Abildtrup
AALBORG: Det er i kommunerne, velfærden skabes - ikke ved regler og kontrol. Det budskab stod med mange eksempler på fejlslagen afbureaukratisering klart, men ikke langt inde i sin beretning valgte Trøjborg på det kommunalpolitiske topmøde at rette skytset mod staten, mod regeringen - og trak en tråd tilbage til indførelsen af strukturreformen, som efter hans opfattelse aldrig er nået over den statslige dørtærskel - selv om den blev døbt 'opgave- og strukturreform', men kun blev til en kommunalreform.
Statslige nyansættelser samtidig med kommunale fyringer. Og alle kontrollørerne i de statslige styrelser, der forøger bureaukratiet, selv om der tales om afbureaukratisering. KL-formanden oplistede bl.a., at der for hver 13 medarbejdere i jobcentrene er ansat én til at kontrollere dem.
Og med et omskrevet Kennedy-citat appellerede han til regeringen om ikke blot at tale om, hvad andre skal bidrage med. Kommunalpolitikerne i salen fik derimod klap på skulderen: I har taget fat, så det både kan ses og høres.
Til gengæld fik formanden klap fra salen, da han kaldte Chistiansborg for stivfrossen, når det gælder reformarbejde - og mente, at regeringen og Folketinget i den forbindelse øjensynligt har bevilget sig selv et sabbatår.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.