’Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder’

Af Paul Hegedahl

Søren Møller Christensen og Karen Skou (red.):
'Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder';
173 s., hft., 20 x 25 cm., rigt illustreret med fotos og grafik,
fyldig oversigt over litteratur, links og kilder.
Bogen kan downloades på www.mulighedernesland.dk.
Trykte eksemplarer kan bestilles på www.bygningskulturbutikken.dk og www.dacbookshop.dk.
Bogen er gratis, men ved bestilling af trykte eksemplarer betales for porto og ekspedition.
I boghandlen på Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K er det muligt selv at hente en gratis kopi så længe lager haves.
I al stilfærdighed skal der udtrykkes ønske om, at det bliver nødvendigt at genoptrykke et flere oplag
ud over de første 1.500 eksemplarer.

Nu hvor diskussionen om situationen i de danske yderområder har taget fart - og begynder at blive seriøs, skal der gøres opmærksom på et særdeles konstruktivt og gennemarbejdet bidrag til tankerne om udvikling: 'Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder', der er udgivet som en del af partnerskabsprojektet 'Mulighedernes Land', iværksat af Realdania i samarbejde med Lolland og Thisted Kommuner og Bornholms Regionskommune. Formålet er at afprøve nye strategier til landdistriktsudvikling via konkrete og nytænkende projekter.

Igennem beskrivelsen af en række cases fra flere europæiske lande videregives her erfaringer fra projekter og indsatser, hvor det trods dårlige odds er lykkedes at skabe positiv udvikling. Eksemplerne viser, hvordan udvikling kan skabes på baggrund af de kvaliteter, som er på stedet, og hvordan kvaliteterne kan udvikles i samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og myndigheder. Historierne spænder fra milliardprojekter til små landsbyprojekter, drevet af enkelte ildsjæles engagement.

Bogens opbygning
Bogen er opdelt i tre dele/kapitler:

I det første kapitel
Yderområder under pres
introduceres bogens problematik og perspektiv og det nye landdistriktsparadigme præsenteres og gennemgås

Det andet kapitel
Statens rolle. Kampagner og politikker
indledes med en tværgående artikel, hvor de forskellige tiltag diskuteres i forhold til hinanden. Hvad kan der gøres for at bekæmpe arbejdsløshed, tiltrække veluddannet arbejdskraft eller sikre indkøbsmuligheder og offentlig service? Derefter følger syv artikler om statslige initiativer
Norge: Markant omfordeling fra by til land

Irland: Til gavn for lokalsamfundet

England: Rural Pathfinders viser vejen

Tyskland: Fra donor til partner

Sverige: Strategi og lokal forankring

Skotland: Udviklingsselskaber som dynamoer

Finland: Både by- og landboere

Disse artikler handler eksempelvis om differentieret skat, etablering af udviklingsselskaber og forsøg med nye samarbejdsformer mellem borgere, erhvervsliv og det offentlige.

Tredje, sidste og største kapitel
Projekter. Eksempler på positiv udvikling
bindes sammen af en indledende artikel, der sætter fokus på de generelle strategier og overordnede
ideer, som kan udledes af de konkrete projekter. Derefter følger 18 artikler, der hver beskriver et konkret
projekt, som rummer inspirerende ideer og erfaringer.

Artiklerne er skrevet på baggrund af skriftligt materiale fra de enkelte lande og projekter samt fra overnationale institutioner som EU og OECD samt besøg på de omtalte steder og interview med personer fra de enkelte lande og projekter.

Bagerst i bogen er den anvendte litteratur samt en liste over gennemførte interview samlet. Bogen er sammensat af artikler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen kan derfor både bruges som inspirationskatalog eller læses i sin fulde længde.

Forslag til strategi
Redaktørerne skriver, at alle steder rummer potentialer og ressourcer til at starte ny udvikling: natur, historie, ildsjæle, bevaringsværdige bygninger og erhvervsliv. Nogle steder er potentialerne mere oplagte end de er andre steder, men skal de komme lokalsamfundet til gavn, må de under alle omstændigheder aktiveres - og det betyder jo så også, at man skal kunne få øje på dem.

I bogen samles erfaringerne fra de 18 projekter, der beskrives i kapitel 3, i seks strategier, som rummer hver deres indgang til, hvordan lokale ressourcer som f.eks. landskab, kulturarv og foreningsliv kan gøres til aktiver for lokal udvikling. De seks strategier, som drøftes indgående, er

• Saml indsatsen i et fyrtårnsprojekt, der også skaber lokal udvikling
• Fokusér på sociale ressourcer, identitet og fællesskab
• Giv de unge fremtidsperspektiver og gode minder
• Skab netværk
• Gør planlægningen inkluderende
• Sats på en niche, men hav øje for modsætningerne.

Det nye landdistriktsparadigme
Nye tider kræver nye ideer og strategier. I bogen beskrives, hvordan der i de seneste år er foregået et delvist skift fra central styring til lokal medbestemmelse og fra ren landbrugsstøtte til uddeling af støttemidler, der kan tilpasses lokale behov og ideer. Ændringerne ses ikke kun i EU. OECD, som laver analyser og anbefalinger for medlemslandene, udgav i 2006 rapporten 'The New Rural Paradigm - Policies and Governance', hvor det grundlæggende skift i perspektivet på landdistriktsudvikling eksemplificeres og forklares. Rapporten baserer sig på omfattende studier af en lang række lande, som alle har de samme typer af udviklingsproblemer i deres landdistrikter. Derudover markerer rapporten det første større forsøg på at samle de mange nye tiltag i landdistriktspolitikken i én samlet forståelsesramme kaldet det nye landdistriktsparadigme, som eksempelvis EU's Leader-program er et rendyrket eksempel på. Det nye paradigme er ifølge OECD specielt, fordi det fokuserer på hvert enkelt steds særlige muligheder, og fordi det lægger op til at skabe udvikling på baggrund af samarbejde mellem myndigheder, borgere, virksomheder, foreninger og frivillige organisationer i lokalområderne.

Med udtrykket "et nyt landdistriktsparadigme" markerer OECD, at det er en helt ny tilgang til
landdistrikter, som siden slutningen af 1990'erne er blevet stadig tydeligere. Dette ser OECD ikke kun i EU's Leader-program. I rapporten gennemgås de mere eller mindre markante skift i landdistriktspolitikken, som kan ses i OECD's medlemslande - fra Australien over de europæiske lande til Canada. I nogle lande er skiftet markant, og de får ros fra OECD, mens der uddeles ris og anbefalinger til de lande, som stadig har primært fokus på klassisk landbrugsstøtte.
OECD's holdning er ikke til at tage fejl af: Skal landområderne fortsat være vitale og attraktive, må myndigheder, erhvervsliv og borger sammen udvikle projekter og tage initiativer, der har udgangspunkt i de enkelte steders potentialer, og som giver andre, nye muligheder end de traditionelle.

--BILLEDE2--

Oversat fra The New Rural Paradigm - Policies and Governance, OECD (2006:15)

En væsentlig inspiration
Denne bog/denne mulighed for at hente viden på nettet vil kunne inspirere borgere, politikere, planlæggere og virksomheder til at se nye muligheder i Danmarks yderdistrikter. Den vil også give stof til seriøse diskussioner af mulighederne for, at der i yderdistrikterne skabes selvstændige bæredygtige alternativer, der med en fornuftig starthjælp etableres og videreudvikles på baggrund af egne kvaliteteter og ikke vil være afhængige af politiske almisser.

Når den så oven i købet er frit og gratis tilgængelig for alle interesserede, må man håbe, at den bliver brugt efter målsætningen.

Supplerende links
http://www.realdania.dk/Projekter/Byen/Mulighedernes+land.aspx

Landsbyfest i Annenwalde
I landsbyen Annenwalde i det nordlige Tyskland har tre kvinder skabt ny gejst og samarbejde ved blandt andet at samle borgerne om en række landsbyfester. Før de tre kvinder gik i gang, kom der 100 turister årligt - nu kommer der 20.000, og den lille landsby har i dag 13 virksomheder.

Irland
I Irland kan fiskere og landmænd, der ikke tjener nok på deres deltidserhverv, få supplerende støtte, hvis de arbejder til gavn for lokalsamfundet 17,5 timer om ugen.

The Eden Project
I det sydvestligste England har iværksætteren Tim Smit omdannet en udtjent, åben mineudgravning til en kæmpemæssig botanisk have. På seks år har projektet givet regionen et samfundsøkonomisk overskud på cirka 10 milliarder kroner.