I Syddjurs har De Radikale nu peget på SSP-koordinator Heine Skovbak Iversen som ny spids efter det nuværende byrådsmedlem Jan Kjær Madsen, oplyser Lokalavisen. Den nye spids har netop vikarieret i en orlovsperiode og fået blod på tanden. R fik ved KV17 en enkelt valgt i valgforbund med Alternativet, der også fik én ind.
I Kerteminde bliver Lena Bækholm ny spids, oplyser Fyns Amts Avis. Hun har tidligere været aktiv i den nu hedengangne Borgerlisten og har siden efteråret forhandlet med De Radikale om at stille op. Hun afløser som spids det nuværende byrådsmedlem Susanne Stemann Knudsen, der holder efter to perioder og ikke lægger skjul på, at der et stort arbejdspres i at sidde i en enkeltmandsgruppe. Sidst stillede R op uden for valgforbund.
I Greve er Lars Bjarne Nielsen, der er biolog og lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, valgt som ny R-spids, oplyser sn.dk. Han afløser som spids Henrik Gliese Pedersen, som det ved KV17 ikke lykkedes at skaffe radikale en plads. De Radikale stillede op i valgforbund med KD og K, som fik en enkelt plads ud af det.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.