Tosprogede elever spreder sig frivilligt

Kolding Kommunes folkeskoler har i det netop afsluttede skoleår tilsammen haft 967 tosprogede elever, svarende til cirka 10 % af alle elever. 379 to-sprogede elever, svarende til 39 % har valgt at gå på en anden skole end deres distriktsskole. Det vil sige, at cirka 39% af de tosprogede elever har valgt at gøre brug af det frie skolevalg. Det kan således konstateres, at det af frivillighedens vej er lykkedes at sikre en stor spredning af skolevæsenets tosprogede elever.

Ved indskrivningen til det kommende skoleårs børnehaveklasser var der samlet set et ønske fra 14 % for alle elevkategorier om at gøre brug af det frie skolevalg . Der er således en stor overfrekvens af tosprogede elever, der benytter det frie skolevalg.

Kolding Kommune har i de seneste år gennemført en lang række tiltag i forhold til de tosprogede elever, der er med til at sikre dem gode resultater. I en undersøgelse af skolernes undervisningseffekt, som tænketanken CEPOS har gennemført, ligger Kolding Kommune inklusive sine 10% tosprogede elever som nr. 8 blandt landets 98 kommuner regnet over et fem års gennemsnit fra 2003 til 2007. Undervisningseffekt viser skolernes resultater korrigeret i forhold til elevernes sociale baggrund.

Dyrehaveskolen og Munkevængets Skole, som er de to skoler i Kolding Kommune med procentvis flest tosprogede elever, ligger med hensyn til undervisningseffekt regnet over et fem års gennemsnit som henholdsvis nr. 5 og nr. 4 i Kolding Kommune og nr. 115 og nr. 190 af landets 1215 offentlige og private skoler med afgangsprøver efter niende klasse. På de faktiske karakterer efter 13-skalaen er Dyrehaveskolens karaktergennemsnit steget kraftigt fra 6,76 i 2002 til 7,61 i 2007, altså næsten et helt karakterpoint. Munkevængets Skoles karakterer er i samme periode steget fra 6,9 i 2002 til 7,77 i 2007.

Disse fornemme resultater er som nævnt ikke kommet af sig selv, men har krævet hårdt slid på mange fronter.

Alle daginstitutioner med tosprogede elever har udpeget en sprogansvarlig pædagog. Der er med stort held i samarbejde med sundhedsplejerskerne gjort en indsats for at få de tosprogede børn indskrevet i daginstitutionerne. Næsten alle tosprogede børn starter nu i en børnehave.

Samtlige tosprogede børn sprogscreenes, inden de starter i skole i børnehaveklassen. Der gives skriftlig tilbagemelding på sprogscreeningen til modtagende skole.

Der er oprettet lektiecaféordninger på skoler med mange tosprogede elever, ligesom der er ansat integrationsmedarbejdere.

I perioden august 2007 til juni 2010 er der gennemført et udviklingsprojekt med faglig læsning omfattende alle elever - også ikke-tosprogede - på 6. og 7. klassetrin på de to skoler med flest tosprogede elever. På disse to skoler har eleverne på 6. og 7. klassetrin fået tilført 2 ekstra ugentlige lektioner, hvor der er fokus på faglig læsning og forståelse i forhold til det daglige arbejde.

- Det er en meget tilfredsstillende udvikling, vi ser i forhold til de tosprogede elever. Frivillig spredning af de tosprogede elever er meget bedre end tvangsmæssig spredning, siger en tilfreds børne- og uddannelsesdirektør, Ib Hansen. Han glæder sig over den gode udvikling, der i de senere år altså har betydet markant bedre faglige resultater for de tosprogede elever.

-  Vi har ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der er hele tiden nye udfordringer, der skal tages op, siger Ib Hansen.

Blandt andet indebærer spredningen af de tosprogede elever, at der på flere af kommunens folkeskoler bliver behov for lærere med særlige kompetencer i undervisning af elever med dansk som andetsprog, ligesom faglærerne også skal opgraderes i forhold til at kunne inddrage de to-sprogede elevers særlige behov i forhold til undervisningen i andre fag end dansk.

mou