Dagligdagen i jobcentre med både statslige og kommunale ansatte er langt fra visionen - todelt ledelse er kompliceret
Selv om oprettelsen af jobcentrene skulle føre til en bedre integreret opgaveløsning mellem de kommunale beskæftigelsesafdelinger og de tidligere statslige arbejdsformidlinger, har jobcentrene holdt fast i den tidligere struktur, hvor kommunale og statslige opgaver løses hver for sig.
Grundtanken med at oprette fællesjobcentre var at gøre indsatsen mellem kommuner og AF mere ensartet og koordineret, ligesom sameksistensen på et og samme fysiske sted skulle føre til øget samarbejde mellem medarbejderne på tværs af de to sektorer. Men dagligdagen svarer langtfra til denne vision. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, som har fokus på, hvordan organisering og ledelse af fællesjobcentrene er forløbet efter jobcenterreformen, 1. januar 2007.
Undersøgelsen viser, at jobcentrene har bevaret den tidligere struktur med en klar funktionsopdelt organisation og adskillelse mellem de kommunale og de statslige opgaver. Ifølge jobcentercheferne har det været nødvendigt at lade medarbejderne beholde deres oprindelige opgaver for at sikre den daglige drift i overgangsperioden fra to adskilte systemer til et fællesjobcenter. Desuden er det sket for at sikre trygge rammer for medarbejderne i en tid med store ændringer. Jobcenterreformen fandt således sted samtidig med den kommunale strukturreform.
Men der er også andre forhold, som står i vejen for, at medarbejderne fra de to tidligere systemer kan arbejde tættere sammen, eventuelt med samme slags opgaver, vurderer docent Leena Eskelinen, som står bag undersøgelsen.
For det første er forskellene mellem de kommunale og statslige arbejdsprocedurer og målgrupper store, og der er forskel i lovgrundlaget, som kan gøre det svært at integrere arbejdsopgaverne. Desuden understøttes adskillelsen i en kommunal og en statslig del i høj grad af jobcentrenes ledelseskonstruktion, hvor der er to sideordnede jobcenterchefer, som refererer til forskellige moderorganisationer – hver med deres prioriteringer.
Dertil kommer, at den kommunale og den statslige del har forskelligt finansieringsgrundlag, og at resultaterne af indsatserne bliver målt på to forskellige måder. Alt i alt er prioriteringer i de kommunale moderorganisationer toneangivende for hverdagen i jobcentrene. De statsligt ansatte udgør en mindre del af personalet (ca. 15 pct.), og derfor er der typisk kun kommunalt ansatte i de enheder, der betjener de kommunale målgrupper.
- Det er svært at pege på konkrete fordele ved den organisatoriske model med en todelt ledelse og to forskellige moderorganisationer som bagland. Jobcentercheferne – især de kommunale – oplever todelt ledelse som en kompliceret konstruktion, som gør beslutningsprocesserne vanskelige og udgør en barriere for at udvikle jobcenteret og en integreret indsats, siger Leena Eskelinen.
Grundtanken med at oprette fællesjobcentre var at gøre indsatsen mellem kommuner og AF mere ensartet og koordineret, ligesom sameksistensen på et og samme fysiske sted skulle føre til øget samarbejde mellem medarbejderne på tværs af de to sektorer. Men dagligdagen svarer langtfra til denne vision. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, som har fokus på, hvordan organisering og ledelse af fællesjobcentrene er forløbet efter jobcenterreformen, 1. januar 2007.
Undersøgelsen viser, at jobcentrene har bevaret den tidligere struktur med en klar funktionsopdelt organisation og adskillelse mellem de kommunale og de statslige opgaver. Ifølge jobcentercheferne har det været nødvendigt at lade medarbejderne beholde deres oprindelige opgaver for at sikre den daglige drift i overgangsperioden fra to adskilte systemer til et fællesjobcenter. Desuden er det sket for at sikre trygge rammer for medarbejderne i en tid med store ændringer. Jobcenterreformen fandt således sted samtidig med den kommunale strukturreform.
Men der er også andre forhold, som står i vejen for, at medarbejderne fra de to tidligere systemer kan arbejde tættere sammen, eventuelt med samme slags opgaver, vurderer docent Leena Eskelinen, som står bag undersøgelsen.
For det første er forskellene mellem de kommunale og statslige arbejdsprocedurer og målgrupper store, og der er forskel i lovgrundlaget, som kan gøre det svært at integrere arbejdsopgaverne. Desuden understøttes adskillelsen i en kommunal og en statslig del i høj grad af jobcentrenes ledelseskonstruktion, hvor der er to sideordnede jobcenterchefer, som refererer til forskellige moderorganisationer – hver med deres prioriteringer.
Dertil kommer, at den kommunale og den statslige del har forskelligt finansieringsgrundlag, og at resultaterne af indsatserne bliver målt på to forskellige måder. Alt i alt er prioriteringer i de kommunale moderorganisationer toneangivende for hverdagen i jobcentrene. De statsligt ansatte udgør en mindre del af personalet (ca. 15 pct.), og derfor er der typisk kun kommunalt ansatte i de enheder, der betjener de kommunale målgrupper.
- Det er svært at pege på konkrete fordele ved den organisatoriske model med en todelt ledelse og to forskellige moderorganisationer som bagland. Jobcentercheferne – især de kommunale – oplever todelt ledelse som en kompliceret konstruktion, som gør beslutningsprocesserne vanskelige og udgør en barriere for at udvikle jobcenteret og en integreret indsats, siger Leena Eskelinen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
