FURESØ: Østre Landsret har afsagt sin dom i hovedsagen - den med blandt andet rødvinen - mod Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte.
Brixtofte havde krævet frifindelse, bagmandspolitiet mindst fire års fængsel. Byretten havde sagt to år, og det har landsretten nu stadfæstet, oplyser Jyllands-Posten.
Brixtofte har allerede afsonet sin straf i den lille af straffesagerne, den såkaldte sponsorsag, hvor tre retsinstanser var enige om at sende ham to år i fængsel.
Kriminalretten i Hillerød fandt Brixtofte skyldig i grov mandatsvig for mere end 1,6 mio. kr. ved at have spist og drukket på skatteborgernes regning. Enten var der ikke et kommunalt formål, eller også var kuvertpriserne for høje, fastslog retten. Peter Brixtofte blev desuden dømt for embedsmisbrug.
Retssagen mod Brixtofte og Farums tidligere ordførende direktør Leif Frimand Jensen, begyndte i marts 2004.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.