90 procent af kommunerne tilbyder fortsat flere undervisningstimer end krævet i folkeskoleloven, siger KL
3. DEC 2003 10.31
Kommunernes budgetter for 2004 afkræfter de mange meldinger om, at der er store nedskæringer på vej i folkeskolen. Det siger KL, efter at organisationen har offentliggjort nye budgettal for folkeskoleudgifterne i 2004.
Knap to ud af tre kommuner forventer at fastholde elevernes undervisningstimetal i normalundervisningen på samme niveau som i dette skoleår.
Og 90 procent af kommunerne tildeler ressourcer til den enkelte skole på baggrund af et undervisningstimetal, som ligger over folkeskolelovens minimumstimetal.
Lille fald i udgift pr. elev
Samlet set stiger kommunernes udgifter til folkeskolen, men det gør elevtallet stiger også, og udgiften pr. elev vil falde "en smule" i 2004 i forhold til 2003, meddeler KL.
20 procent af kommunerne har sat lærerne til at undervise mere i næste skoleår, 18 kommuner lukker en eller flere skoler, mens ti kommuner forventer at sammenlægge eller omdanne skoler. 23 kommuner reducerer antallet af klasser på en eller flere skoler.
I alt bruger kommunerne 26 milliarder kroner på driften af egne skoler. Det er en stigning på 120 millioner kroner i forhold til budget 2003. Udgifterne til skolepsykologer, vidtgående specialundervisning mv. samt privat- og efterskoleelever bliver på 5,9 milliarder.
Udgifterne til folkeskolen er med 23,4 procent af kommunernes samlede serviceudgifter det største kommunale serviceområde.
lg
Knap to ud af tre kommuner forventer at fastholde elevernes undervisningstimetal i normalundervisningen på samme niveau som i dette skoleår.
Og 90 procent af kommunerne tildeler ressourcer til den enkelte skole på baggrund af et undervisningstimetal, som ligger over folkeskolelovens minimumstimetal.
Lille fald i udgift pr. elev
Samlet set stiger kommunernes udgifter til folkeskolen, men det gør elevtallet stiger også, og udgiften pr. elev vil falde "en smule" i 2004 i forhold til 2003, meddeler KL.
20 procent af kommunerne har sat lærerne til at undervise mere i næste skoleår, 18 kommuner lukker en eller flere skoler, mens ti kommuner forventer at sammenlægge eller omdanne skoler. 23 kommuner reducerer antallet af klasser på en eller flere skoler.
I alt bruger kommunerne 26 milliarder kroner på driften af egne skoler. Det er en stigning på 120 millioner kroner i forhold til budget 2003. Udgifterne til skolepsykologer, vidtgående specialundervisning mv. samt privat- og efterskoleelever bliver på 5,9 milliarder.
Udgifterne til folkeskolen er med 23,4 procent af kommunernes samlede serviceudgifter det største kommunale serviceområde.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
