Anklagen kommer fra Nordjyllands statsforvaltningsdirektør Claus Rosholm i balladen om den aflyste politikerfest i Nordjylland til en kuvertpris på 835 kroner plus drikkelse og transport, skriver Politiken.
I går kom Indenrigsministeriet med en redegørelse, der gør det klart, at arrangementet for Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland til i alt 75.000 kroner var lovligt. Tilsynet havde ellers vendt tommelfingeren nedad.
»Det har væsentlig betydning for vores tilsyn med de folkevalgte, at ministeriet bakker os op, når vores afgørelser er rigtige. Den fremgangsmåde, som ministeriet her anvender, er selvsagt egnet til at svække tilsynet, hvilket ikke er i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen«, skriver statsforvaltningsdirektør Claus Rosholm i en pressemeddelelse.
Principiel sag
Claus Rosholm fik aflyst festen, da han anså det som en fornøjelsestur, at der både stod middag, underholdning og overnatning på programmet.
Efterfølgende klagede det nordjyske udvalg til Indenrigsministeriet, der nu har overtrumfet det kommunale tilsyn i Nordjylland.
Indenrigsministeriets afgørelse bliver anset som principiel og derfor retningsgivende for, hvad politikere i landets kommuner og regioner kan tillade sig at bruge skattekroner på.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.