HADERSLEV: Byrådsmedlem i Haderslev Mogens Rerup, der har været løsgænger siden juni 2019, har valgt at melde sig ind i Alternativet, oplyser TV Syd.
Mogens Rerup har været medlem af byrådet siden KV17, hvor han blev valgt for Enhedslisten. Han blev i februar 2019 politianmeldt af økonomiudvalget for personforfølgelse af en myndighedsperson, og forlod Enhedslisten, der kritiserede hans fremfærd. Siden blev han sygemeldt og vendte tilbage som løsgænger.
Han sidder i dag i kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg samt socialudvalget.
Rettet 24. sept:
"Sagsbehandler" rettet til "myndighedsperson". Og præciseret omkring sygemeldingen, at den ikke havde noget med udmeldelsen at gøre.
ka